Kynikeren vil sige, ’Det er da utroligt at han levede så længe, med den absurde livsførelse’. Og det er jo fuldstændig rigtigt. Peters livsstil var en hån mod alle sundheds regler.
Men det gør ikke fænomenet Peter Hiort mindre interessant. Peter var den ypperste repræsentant for ’Det uhæmmede kreative menneske’. Han var for vores branche det samme som Jimi Hendrix*, Pete Townsend, Keith Richard og Johnny Rotten*, har været for Rock musikken. Han var tilstede i sin tid sammen med Randi Eriksen*, Niels Halding*, Thomas Bergsøe*, Morten Jersild* – og Peter Wibroe, som vi heldigvis har endnu (personer med * lever ikke mere).
Som det gælder med mennesker af den kaliber, så lærer man noget, bare ved at være i nærheden af dem, hvis man vel at mærke har ører der er store nok. De var alle født originale. De levede for det faglige flow og de sagde aldrig noget kedeligt. De brød systematisk konventionerne og de er og var alle fagligt generøse. Hvilket vi der har delt tid med dem, takker ydmygt for.
Så dygtige mennesker som vi taler om her, er typisk også multitalenter. Var Peter Grafikker, Konceptmager, Ad’er eller Strateg? Ja er svaret.
På det menneskelige plan var han som at omgås en tunet Land Rover. Tørstig, Larmende og Terrængående.
Fagligt var han modig som en norsk sømand på et fragtskib i nordsøen i 2.WW.
Han var ubestikkelig i forhold til sin overbevisning. Han mødte kunderne med en passion og en interesse, hvis han altså kom. Han var ikke nem, men han var tydelig og sagde sjældent noget ligegyldigt.
Men kunderne var ligesådan dengang. De tænkte i højere grad selv, frem for at bede analysebureauerne om at gøre det for dem. Poul Svanholm, Finn Terkildsen, Harry Motor. Der var ikke så megen frygt tilstede omkring mødebordene og topledelsen var selv med når der blev diskuteret kommunikation. Og man ønskede at tale direkte med dem der udformede den. Også selv om de havde været i byen dagen før.
Det betød at der var plads til typer som Peter Hiort og Peter Wibroe. Folk der leverede det sublime, men ikke på kommando. Og slet ikke når det passede ind i key accountens lille regneark.
Og her er vi så fremme ved min pointe.
Nutidens bureauer og kunder lider af en slags fælles commerciel social angst og et forvokset kontrolgen, der afskærer dem fra at finde guldet. Det var måske enklere dengang, men behovet for kreativt mod og at træde i karakter har dæleme aldrig været større. For eksempel, taler vi alt for meget om begreber som new media, i den tro at det er her vi skal regne den ud. Vi overser selve fortællingen. For hvis den er spændende nok, så skal det nok blive digitalt. I teknokratiseringen og i den faglige diskurs mister vi orienteringen.
Det vidste Peter godt. Og han turde sige det. Og der blev lyttet.
Dagens reklamefolk bor i villaer og har gæster om lørdagen hvor der bliver talt om vinen. De har respekt for chefen, men de kører hjem ved 17.00 tiden. Livskvaliteten styrer handlinger og valg.
Peter havde aldrig nogen chef. Han boede i slotte den ene dag og i en lånt seng den næste. Han sank ned i sine opgaver og brændte op i begge ender. Han levede for sin metier. Det blev hans identitet. Det var hårdt, men aldrig kedeligt og han efterlod sig en ’mappe’ som får en til at snappe efter vejret. Han gik til livet og opgaverne som en kriger.
Nu behøver man jo ikke risikere liv og lemmer for at blive dygtig og værdifuld i sit job. Men vi kunne godt bruge noget at den frækhed og det mod som kendetegnede tiden og de der arbejdede i den. Det bliver desværre alt for hurtigt mondænt og kedeligt, hvor ’Hvad vil kunden sige’ bliver mere vigtigt end ’Hvad har kunden brug for’. Der er brug for at bryde konventioner, både internt, og i forhold til vores leverancer. Men det sker ikke når alt bliver afgjort af ’puddelhunde og regneark’ (Peters ord for marketing mellemledere og analysefolk)
Der er allerede en kraftig udvikling og en dialog i gang i branchen. Men man kan spørge:
Hvad vil vi? Administrere forudsigeligheden, eller bruge kreativiteten til at skabe nye originale løsninger?
Lad dette blive et lille indspil i den debat. På den måde vil Peter og hans fæller, nok være døde, men ’not forgotten’.
