Af Esther Selig, partner/tekstforfatter i Sunrise

Partners’ film med Uffe Ellemann i rollen som Bill Murray respekterer de hårdt prøvede tv-seere, og budskabet får ro til at folde sig ud.

Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed at vi lige pt. befinder os midt en finansiel krise af de værre.

Skulle man ikke have opdaget det, behøver man bare se reklameblokken kl. 19, hvor de helt klassiske krisetegn afspejler sig tydeligt i de kreative løsninger. Enten råbes og skriges der, så selv høreapparaternes helt primære målgruppe kan fatte at NU er der penge at spare, så NU er det bare om at smide ploven og finde dankortet frem. Eller også køres den klassiske tryghedsmarkør i stilling: Testimonialfilmen, hvor en såkaldt rigtig forbruger hakker sig igennem en slapt formuleret salgstale. Træls, som min jyske kollega ville sig.

Der er langt mellem lyspunkterne i blokken. Et af de få er til gengæld så smuk, at man drager et lettelsens suk, når den toner frem: SAS’s (og Partners’) reklamefilm med Uffe Ellemann i rollen som Bill Murray.

Filmen respekterer de hårdt prøvede tv-seere, lidt af et særsyn lige nu. Budskabet får ro til at folde sig ud, salgsbudskaberne skriges ikke ud i hovedet på folk, og Ellermann er et scoop i rollen. Han mestrer lidt af den samme dead-pan humor som kendetegner Bill Murray, og han har troværdighed til at fylde rollen ud som andet og mere end en kendis, der er købt til anbefale en vare.

Der har været kritiske røster som påstod at filmen var et rip-off af “Lost In Translation”. For at citere Ellermann (i anden forbindelse), så er det noget fordrukkent sludder. Filmen vedkender sig helt og aldeles sit forlæg, og er nærmest et skoleeksempel på, hvordan man kan referere og bygge ovenpå et stykke fælles kultur (altså fælles, for så vidt at man holder af film, Bill Murray og Lost in Translation. Der ér dem, som mener Lost in Translation er lige så spændende som at se maling tørre. Men dem om det).

Konceptuelt er filmen også helstøbt. Hele historien leder frem til det, som de fleste tvangsrejsende ser frem til: Øjeblikket, hvor hjulene igen lander i Kastrup og der kun er kort tid til man kan komme hjem og flade helt ud i familiens skød og fladskærmens skær og ikke længere er nødt til at lade som skiveskåret rå ballonfisk bare er det mest fantastiske, man nogensinde har smagt.

Eneste øv er jeg ikke har lavet den selv.

Kommentarer

  1. Kan kun give dig ret.. Klart en af de bedste overhovedet. At den så formentlig er ret smal er noget helt andet. Men mig rammer den 100%

  2. Ville bare sige, at du skriver så humorenglene synger! Skiveskåret rå ballonfisk! Toppen. Der er sgu ikke meget at grine af for tiden. Tak.
    Christine Feldthaus

  3. Kære Esther
    Jeg er 100 % enig. Man skal ikke have rejst ret meget for at føle sig ramt af Uffe. Hans dramatiske talent fornægter sig ikke. Og – ja ØV – den ville jeg også gerne have lavet.

  4. Selvom man forlod den gængse reklamebranche for små 10 år siden, kan man godt genkende et lille mesterværk inden for genren. Og jeg er 100% enig med Esther. Dette er en perle (og nej, hermed menes ikke perker) blandt en uendelig række larmende lort. Alt går her op i en højere enhed. Og til dem, der mener, at det er en rip-off af Bill Murray, kan jeg kun sige: Og hvad så?… Uffe er endda bedre, magen til sigende mimik skal man lede længe efter. Tak til SAS, WDP og naturlig Uffe.

  5. Talent imitates, genius steals!
    Fantastisk film. Stærk reference. Og i virkeligheden et genialt reklamefilmsgreb, de med stor succes, har gjort brug af i udlandet i mange år.

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club