Se 20 ideer, der er blandt favoritterne i Cannes

Peter Engholm
25@mail.dk

Årets Predictions Reel til Cannes Lions viser, at reklame i dag er ideer i stadig bredere forstand. Som f.eks. en Samsung-case, der gør noget ved trafik-sikkerheden. Se alle 20 film her.

Godt 250 personer i København gentog torsdag, hvad Aarhusianerne havde gjort to dage forinden: Mødtes i biografen for at se Predictions Reel, arrangeret af TV 2 og Creative Circle.

Leo Burnett har i nu 28 år samlet en rulle med de film, som man mener har de største vinderchancer i Cannes Lions.

Bureauet har det med at ramme rigtigt, også selv om det efterhånden er anden slags reklame i forhold til de oprindelige reklamefilm, der er samlet på rullen anno 2015.

For de 250 alt overvejende bureau-folk, der havde forsamlet sig i Grand, så netop ikke traditionelle reklamefilm, heller sågar traditionel reklame. Det er uforandret kreativitet, der folder sig ud, men det er – som vi har set det de senere år i Cannes Lions – ideer i en stadig bredere forstand.

Predictions Reel, som Reputation har bragt til huse herhjemme, samler favoritterne på tværs af kategorier. Og således er der film, der givet vil gøre en god figur i Craft, mens andre gør sig i eksempelvis Promo & Activation.

De 20 film på Predictions Reel viser variationen i, hvad marketingbudgetterne bruges til i dag.

Vi ser purpose-marketing eller goodvertising med uformindsket kraft, og her har Leo Burnett ubeskedent nok et både enkelt og overbevisende eksempel med i form af The Safety Truck:

Samsung, der bl.a. leverer store skærme, løser et trafikalt problem, som deres egne lastbiler er med til at skabe: Overhalinger, der er farlige p.g.a. manglende udsyn til modkørende biler. Det løses med et kamera på truckens front, og storskærme på bagsmækken viser – til glæde for de bagvedkørende biler – trafikken foran lastbilen.

Australske Optus vil vise, hvad man kan med et mobil-netværk, og mindsker med en ‘begavet bøje’ samtidig risikoen for haj-angreb via en app.

Budgetterne bruges også til at ranke ryggen hos kvinder – en tendens, der har kørt nogle år, og med P&G og Always’ #LikeAGirl som et udtalt og allerede prisvindende eksempel. Og den eneste af de 20 Predictions-film, der modtog klapsalver. Under Armour lader Gisele Bündchen kickbokse sig ud af SoMe-kritikken i ”I Will What I Want”.

Sportsstjerner bruges på vidt forskellig vis; Zlatan og hans tusser slår – i en dansk-svensk produktion – et slag for de 805 mio. mennesker på kloden, der sulter, mens Neymar og Lebron James – i epos-emmende produktioner – sælger hovedtelefoner fra Beats.

Humoren eksisterer stadig i 2015, også den globale af slagsen: Ikeas Singapore-producerede Bookbook, der parodierer Apple-hypen, og en Du- og Dubai-sag, der promoverer få-2-biografbilletter-betal-for-1 ved at fremhæve film, der er mere fornærmende/larmende/informative, end én person kan klare.

Se Leo Burnett Cannes Predictions forneden – og nederst kan du se rækkefølgen af de  20 film:

https://www.youtube.com/watch?v=ieMbOvF1K5Q

  1. BEATS BY DRE “The Game Before The Game” 
BEATS BY DRE “Lebron James in Re:Established 2014” R/GA (LONDON / LOS ANGELES, UK & USA)
  2. U.N. WORLD FOOD PROGRAMME “805 Million Names” Forsman & Bodenfors (STOCKHOLM, SWEDEN)
  3. LEICA CAMERAS “100”
F/Nazca Saatchi & Saatchi (SÃO PAULO, BRASIL)
  4. IKEA “Experience The Power Of A Bookbook” BBH Asia Pacific (SINGAPORE, SINGAPORE)
  5. PROCTER & GAMBLE – ALWAYS “#LikeAGirl”
Leo Burnett (TORONTO / CHICAGO / LONDON, CANADA, USA & UK)
  6. UNDER ARMOUR “I Will What I Want – Gisele Bündchen” Droga5 (NEW YORK CITY, USA)
  7. ZDK – CENTER FOR DEMOCRATIC CULTURE
“Nazis Against Nazis – Germany’s Most Involuntary Charity Walk” GGH Lowe, Grabarz & Partner (HAMBURG, GERMANY)
  8. JOHN LEWIS “Monty The Penguin” Adam&EveDDB (LONDON, UK)
  9. OPTUS “Clever Buoy”
M&C Saatchi (SYDNEY, AUSTRALIA)
  10. DU – TUESDAY MOVIE PROMOTION “Too Insulting” / “Too Distressing” / “Too Informative” Leo Burnett (DUBAI, U.A.E.)
  11. OK GO + HONDA UNI-CUB “I Won’t Let You Down” Mori / Drill / Dentsu / MoriMori / Kaibutsu /
Birdman / Kirifuda / Creative Power Unit (TOKYO, JAPAN)
  12. HONDA – CIVIC TYPE-R “The Other Side” Wieden + Kennedy (LONDON, UK)
  13. SMART “The Dancing Traffic Light” BBDO (BERLIN, GERMANY)
  14. HAMMERHEAD “Hammerhead” R/GA (NEW YORK CITY, USA)
  15. SAMSUNG “The Safety Truck”
Leo Burnett (BUENOS AIRES, ARGENTINA)
  16. GEICO “Unskippable: Family / Elevator / High Five” The Martin Agency (RICHMOND, USA)
  17. NIKE – BASKETBALL “House of Mamba” AKQA (SHANGHAI / LONDON, CHINA & UK)
  18. GUINNESS – AFRICA “Made Of Black” AMV BBDO (LONDON, UK)
  19. GATORADE “Made In New York” TBWAChiatDay (LOS ANGELES, USA)
  20. UBISOFT – ASSASSIN’S CREED: UNITY “Unity” Sid Lee (PARIS, FRANCE)