Skagen Havn, Danmarks største fiskerihavn, udvider med et nyt havnebassin, en halv km ny kaj, halvanden km nye ydermoler, fordobler havneindsejlingen og øger vanddybden … åh-jo; og har valgt nyt bureau.
Det drejer sig om reklame- og digitalbureauet Combine fra Aalborg, der skal understøtte den markante havneudvidelse og vækststrategi på det internationale maritime marked.
Combine har bidraget med strategisk rådgivning, hvilket har affødt en ny kommunikationsplatform inkl. med ny brandstrategi og ny visuel identitet.
”Vores nye hjemmeside og logo er den synlige del af havnens identitet. Det har været væsentligt for os at få signaleret – også visuelt – at vi har nogle nye store forretningsområder, der får stor betydning for havnen fremover. De er meget væsentlige for vores nuværende og potentielle kunder,” siger Willy B. Hansen, der er havnedirektør i Skagen Havn.
Foruden den nye visuelle identitet har bureauet udviklet en ny brand-essence sammen med Skagen Havn, hvor formålet har været at skabe et operationelt værktøj, der sikrer sammenhængen i Skagen Havns kommunikation og branding.