Skandinaviske lande i fælles turistfremstød

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Det amerikanske bureau Whispr med svensk islæt står bag kampagnen, der foregår på et website.

Fornylig lancerede Visitdenmark et fremstød i USA af noget mere lødig karakter end den skandaleombruste enlige mor, Karen. Hovedpersonerne hedder her Bill og Ann. Nu er det så også blevet tid til et fælles skandinavisk fremstød – også over for amerikanere.

Initiativet har fået navnet Faces of Scandinavia, og bygger grundlæggende på et website, hvor kendte skandinaver fortæller om rejseoplevelser og giver anbefalinger.

Herudover vil der foregå en konkurrence, hvor man kan vinde en rundrejse til de skandinaviske lande.

Blandt de danske kendisser finder man Ole Henriksen, The Raveonettes og Morten Andersen, der har haft en flot karriere som spiller i amerikansk fodbold.

Bag står Visitsweden, Visitdenmark, Innovation Norway, Icelandair og Guidepal.

Kampagnen er skabt af det amerikanske bureau, Whispr, med et svensk islæt, idet bureauet er grundlagt af Joakim Leijon, som også har stået for ide og projektledelse.

Whispr er skabt på en filosofi om, at de tider, hvor firmaerne skal råbe deres budskaber til kunderne er overstået.

Sitet kan ses www.facesofscandinavia.com