Fynske Hedal Kruse Brohus har allerede smykkefirmaet Aagaard på kundelisten. Nu har man så besluttet at samle Aagaard og søsterfirmaet, smykkeproducenten Kranz & Ziegler, i en fælles organisation, og det er blevet en positiv nyhed for Hedal Kruse Brohus.
Bureauet kan nemlig nu også skrive Kranz & Ziegler på kundelisten. Hensigten er, at bygge webshoppen på samme platform som Aagaard.
”For os er det vigtigt at få en fremtidssikret webløsning, og da Aagaard og Kranz & Ziegler nu er blevet én organisation, er det også nødvendigt at se på, hvordan vi kan drive vores to uafhængige webshops mest rationelt,” siger Marketing Manager Sofie Grøndal Nielsen og fortsætter:
“Et naturligt skridt er, at de to shops kommer til at køre på samme platform. Hesehus har allerede stået for udviklingen af byaagaard.com, og der har fundet en omfattende integration sted mellem vores ERP-system og web-platformen. Den udvikling vil vi drage nytte af, når Kranz & Ziegler skal op og køre på en tilsvarende platform.”
Kranz & Zieglers nye webløsning skal efter planen præsenteres for kunderne i efteråret
Kranz & Ziegler har designet og produceret smykker siden 2003 baseret på gamle håndværksmæssige traditioner men med et moderne og udtryk. Smykkerne forhandles i både Danmark og England.