Sneakers-brand vil markedsføre sig ud af tilbagegang

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Det danske agentur bag Converse tjener færre penge. Både på grund af en mindre lukrativ aftale med ejeren Nike og fordi mærket ikke længere er så populært. Det skal markedsføring ændre på.

Converse sko var trendsættende i forhold til at matche sneakers og jakkesæt. Men nu er de ikke så populære længere.

Salget er gået markant ned og ovenikøbet har de to danskere, der ejer agenturet i Norden, John Ginsborg og Per Rasmussen, måttet indgå en meget mindre økonomisk lukrativ aftale med ejeren Nike.

Det skriver Børsen.

Efter 10 års vækst og god indtjening, er resultatet hos Converse Scandinavia faldet fra 125 mio. kr. i 2012/13 til 50 mio. kr. i 2013/14.

Louise Byg Kongsholm, adm. dir. i Pej Gruppen, tror dog, at Converse vil blive moderne igen. Per Rasmussen, der er adm.dir. i Converse Scandinavia påtænker da også ifølge Børsen en markedsføringskampagne, som skal hjælpe med at gøre Converse moderne igen.

Han vil dog ikke ud med yderligere informationer omkring kampagnen.

Børsen, p. 8-9.