Jeg har valgt Propaganda McCanns “Sexannoncer” fra 2002, som bl.a. vandt Guldkorn i kategorien Dagbladsannoncer. Kampagnen bestod af tre annoncer. Kreative var Claus Skytte, Frederik Preisler og Espen Sørensen. Kunden var Social- og Ligestillingsministeriet
De falske sexannoncer (tekst rubrikannoncer) var indrykket på Ekstra Bladets sexsider og var i udseende helt identiske med de andre sexannoncer.
Ordlyden på en af annoncerne lyder:
“SEXGLAD LUKSUSVENINDE. Debuterende, superhotte, drønuartige, uhæmmet liderlige, legesyge (frygtende hvad de vil gøre med hendes datter hjemme i Litauen, hvis hun ikke fortsætter med at være)varmblodig, franskhungrende missekat…Tlf: 70202550 Ring anonymt og hjælp os med at give pigerne en udvej. Du kan få mere at vide på www.stopkvindehandel.dk
Mvh Social- og Ligestillingsministeriet”
Sexannoncerne ville jeg gerne have lavet.
Jeg er vild med dem – af mange grunde. Én af dem er, at annoncerne både er identiske med og vidt forskellige fra alle de andre sexannoncer i Ekstra Bladet og har derfor karakter af en “ondsindet” fælde.
For stakkels den sexhungrende mand, der skimmer menukortet for eksotiske færdigretter og så opdager, at han er i færd med at blive hvervet som hemmelig agent for Social- og Ligestillingsministeriet.
Han mister lysten lige med det samme. Og det er jo i og for sig godt, for man kan ikke tænke klart som agent, hvis man tænker på sex.
At “hverve” istedet for at dømme er hele genistregen i sexannoncen.
For det havde været nemt at sige til sexkøberen, at han skulle skamme sig og var et perverst svin med en lille skæv stødtand, der lugtede af sælindvolde. Men det havde kun fremkaldt vrede og måske fået ham til at købe på trods. Annoncen dømmer ham ikke for hans hang til købesex.
Ja, den fraråder ham ikke engang til at gøre det. Den vil “bare” have ham til at hjælpe med aktivt at stoppe kvindehandel. (Og så måske købe dansk i stedet !?..hmmm)
Om sexkøberen efterfølgende har spillet rollen som agent, tvivler jeg på, men det har muligvis fået ham til at stoppe op og tænke over, hvorfor og hvordan de udenlandske kvinder er havnet i det danske prostitutionsmiljø.
Sexannoncerne er også gode eksempler på, hvor lidt der skal til for at skille sig ud. Men det kræver man kan se. Og det kan Frederik og drengene. At de så ikke har kostet alverden, udover slavelønninger til kreatørerne, er jo kun et plus.
Reklamens udvikling er som al anden udvikling et spørgsmål om at bygge oven på kreativiteten. Og kigger man tilbage på dansk reklamehistorie, finder man mange eksempler på kampagner, der ikke holder i dag. Det er ikke tilfældet med sexannoncerne fra Guldkorn 2002. De er ligeså gode i dag, som dengang, og jeg ville også give dem guld i dag. Gået godt.
