Sociale medier i dansk politik er en fuser

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Danske politikere er en katastrofe på de sociale medier. Enten er de alt for lidt på eller også bruger de mediet som en megafon.

Facebook og Twitter er politisk blevet skreget ud til at være en gave for demokratiet, en åbning for almindelige mennesker til at komme i dialog med deres folkevalgte. Men regeringen har skuffet. Der er ingen nye tiltag. 

Det skriver Benjamin Rud Elberth, tidligere digital chef for Socialdemokraterne, der blogger om politisk digital kommunikation.

Politikerne er gået i stå på deres egne sociale medier, fortsætter han.

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (Rad.), der ellers tidligere svarede dagligt på Twitter, holder nu svarpauser på op til 50 dage.

S-ministrene bruger reelt deres Facebook-sider som megafoner, og de besvarer sjældent indlæg. SF lider af det samme syndrom.

Og Statsministeren er fortsat i samme spor som sin forgænger: Intet nyt og ingen mulighed for at deltage.

Benjamin Rud Elberth illustrerer sit budskab ved bl.a. at skitsere forskellen på, hvad der skete, da hhv. Helle Thorning-Schmidt og Barack Obama kom til magten:

5.14 dansk tid den 6. november 2012. Obama får besked om, at valgsejren er hjemme. Han breaker som den første på sin Twitterkonto til 21 millioner followers, at han er genvalgt og sender en kærlig tak til sine støtter. Den journalistiske kontrakt mellem politiker og journalist om, at pressen bør have en solohistorie, er reduceret til historie. På vej til talerstolen sender Obamas kampagne et billede på Facebook til 31 millioner fans med teksten ”Four more Years”. Det er Obamas hyldest til folket. Obama er folket. Inden han går på talerstolen i Chicago, sender hans kampagneteam en mail med tak til alle støtterne med hilsen fra Obama.

23.10 dansk tid den 15. september 2011. får besked om, at valgsejren er hjemme. Der går lang tid, før hun åbner døren i privaten, går igennem menneskemylderet, sætter sig ind i en Skoda og kører den lange vej fra komponistkvarteret på Østerbro til Vega, hvor den socialdemokratiske valgfest finder sted. Men køreturen bliver ikke brugt til hverken et takke-tweet eller en sød Facebook-besked til vælgerne. Der går over 20 timer, før hun skriver til sine mere end 143.000 Facebook-fans. Valgaftenen slutter i journalisternes klassiske tv-setup, hvor partilederne analyserer valgets resultat. Journalisterne får, hvad de beder om. 

“Hvor blev revolutionen af i Danmark”, spørger Benjamin Rud Elberth retorisk.

Læs hele bloggen her