Sociale sponsorater har større gennemslagskraft end sportssponsorater. Det viser i hvert fald dette års resultat af målingen af de 150 største danske sponsorater.
Således finder man ingen sportssponsorater i top 10, men derimod 6 sponsorater i velgørende institutioner og 4 sponsorater i forlystelsesparker. Kun 2 sportssponsorater er med på listen over de 20 sponsorater, der har mest gennemslagskraft.
Det er Gersdorff Research, der for andet år i træk har udarbejdet en Sponsorship Performance Ranking, hvor hver af de 150 største danske sponsorater er blevet tildelt en ’performance score’, baseret på ’kvalificeret kendskab’ og ’interessegrad’.
Det er Kræftens Bekæmpelse, der har den største gennemslagskraft hos den danske befolkning. Sidste års vinder, Tivoli København, henvises dermed til 2.-pladsen. Mens ZOO København og Legoland er nr. 3 og 4.
Højdespringeren i forhold til sidste år, er Dansk Flygtningehjælp, der er hoppet fra en plads som nr. 41 sidste år og direkte ind på en 15. plads
En sanger blander sig med organisationerne og forlystelsesstederne. Det er Rasmus Seebach, der lige har sneget sig ind i top 20.
Rank 2016 | Rettighed | Rank 2015 | Score 2016 |
1 | Kræftens Bekæmpelse | 2 | 5265 |
2 | Tivoli København | 1 | 5220 |
3 | ZOO København | 3 | 4526 |
4 | Legoland | 4 | 4524 |
5 | Læger Uden Grænser | 6 | 4224 |
6 | Bakken København | 5 | 4108 |
7 | Hjerteforeningen |
8 | 3721 |
8 | UNICEF | 10 | 3657 |
9 | Danske Hospitalsklovne | 16 | 3654 |
10 | Dansk Røde Kors | 11 | 3354 |
11 | Natteravnene | 9 | 3248 |
12 | Grøn Koncert | 13 | 3216 |
13 | Håndbold Herrelandsholdet | 7 | 3080 |
14 | Muskelsvindfonden | 22 | 3068 |
15 | Håndbold Kvindelandsholdet | 21 | 3060 |
16 | Dansk Flygtningehjælp | 41 | 2961 |
17 | Djurs Sommerland 17 23 2958 | 23 | 2958 |
18 | Rasmus Seebach ( | IM*) | 2925 |
19 | Red Barnet 19 14 2881 | 14 | 2881 |
20 | Folkekirkens Nødhjælp | 17 | 2838 |
*) Ikke målt.
Fakta om Sponsorship Performance Ranking
Performance Score = Kvalificeret kendskab x Interessegrad. Kvalificeret kendskab er den andel, der har angivet at have kendskab til den enkelte rettighed og har svaret “kender godt”, “kender nogenlunde” og “kender lidt”. Interessegraden udgør andelen, der har vurderer rettigheden som “enten interessant” og “meget interessant”.
Baseret på 4.100 interviews, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkningen har angivet, om de kender den enkelte rettighedshaver og derudover finder den interessant.