Stilfærdig revolution på Kreativ Kommunikation

Der er blevet drejet på knapperne hos Kreativ Kommunikation (KK), der er en treårig professionsbachelor under Visuel Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Strategien har været at gå målrettet efter færre, men mere kvalificerede ansøgere. Flere er kommet i job bagefter, og flertallet af de optagne er nu kvinder.

Faglig koordinator for Kreativ Kommunikation Jesper Hansen har netop været med til at udvælge de 28 personer, der begynder på KK19-22 til september. Det er fjerde gang, han leder udvælgelsen, siden han i efteråret 2015 tiltrådte som faglig leder for Kreativ Kommunikation.

”Vi har skærpet fokus – både i indløbet, i forløbet undervejs og i outputtet.”

Tallene beretter om forandringerne: På to år har KK barberet næsten 100 ansøgninger om forprøven væk. Til gengæld er antallet af optagne studerende blevet opnormeret, fordi flere studerende får job efter endt uddannelse.

Kreative kommercielle ideer frem for kunst
De studerende in spe søger via den koordinerede tilmelding KK om at få tilsendt en forprøve. Den laver man og afleverer – og på den baggrund bliver en gruppe udvalgt til en egentlig optagelsesprøve over to dage.

”Forprøven bestod af en motiveret ansøgning, en kreativ opgave og en portfolio. Vi kunne se, at en tredjedel ikke havde sat sig ind i, hvad vi er for en uddannelse, og de fik bundkarakterer i alle. Derfor har vi strammet op, både inden forprøven og til selve forprøven. Vi udtrykker klarere, hvad vi er, og hvad vi ikke er. Vi lærer talenter at udvikle kreative kommercielle ideer; vi lærer dem ikke at lave kunst,” siger Jesper Hansen og tilføjer:

”Vi har specielt strammet krav til portfolioen. Nu skal mindst halvdelen af tingene i den have kommercielt sigte. Før fik vi portfolioer med 10 kultegninger af en dansende kvinde – eller 10 fotos fra en skov. Jeg har intet imod folk med kultegninger og grantræer, men vi vil gerne have mod og handlekraft – og leder efter evnen til at tænke kreativt. Gerne på baggrund af en undren og en nysgerrighed.”

At KK har fjernet bunden, handler ikke om hensynet til dem, der skal gennemgå prøverne.

”Vi har gjort dette af hensyn til de unge. Hvis jeg har sparet 70 unge for en bristet drøm, fordi briefen – på hjemmesiden og i forprøven – er strammet, så er det hele øvelsen værd,” siger Jesper Hansen.

Omtrent 80 pct. af de dimitterede fra KK kommer efterfølgende på bureau, mens de øvrige 20 pct. kommer i marketingafdelinger, i startups eller starter for sig selv.

Anderledes struktur og tilgang
Han erkender, at det var med en vis bæven, at der blev strammet op. Ville antallet af ansøgere falde for meget?

”Jeg sank en klump den 16. marts i år, da jeg hørte antallet af årets forprøver. Men vi har ramt den rent, i hvert fald i år. Kvaliteten af dem, der gik videre til optagelsesprøven, er virkelig høj i år. Og markant færre falder igennem i bunden af regnearket,” siger Jesper Hansen.

Også undervejs i KK-forløbet har den faglige leder øget fokus på flere områder. Indholdet er ikke ændret markant, men strukturen og tilgangen er anderledes end tidligere:

”KK har fokus på kreativ problemløsning – ikke kun art direction. Vi træner de studerende i idégenerering og medieuafhængige, omtaledrevne ideer. Vi kigger f.eks. ikke specifikt på enkelte medier, men på grundregler og dramaturgiske værktøjer – og på en rækkefølge, hvor storytelling naturligt kommer før storydoing. Vi uddanner storydoers, der har forståelse for, at de kan være med til at gøre verden til et bedre sted med dét, de laver. Men patronbæltet skal fyldes op, inden der bliver fyret løs,” siger Jesper Hansen.

De, der bliver rigtigt gode, er dem, der tør bringe sig selv i spil – uden at have sig selv i centrum. De, der evner at spørge sig selv, hvad verden har brug for.

Øget krav til selvstændighed
KK har i år og sidste år optaget 28 studerende i stedet for de hidtidige 24. Denne opnormering skyldes, at stadig flere uddannede får job efterfølgende.

”Vi uddanner selvstændige unge mennesker. Det betyder blandt andet, at de nu selv skal søge praktikplads. Det har ikke været tilfældet tidligere, hvor skolen parrede bureauer og studerende. Guleroden er imidlertid stor og lige foran dem: Cirka halvdelen får efterfølgende job på deres praktikplads, så jo bedre de studerende researcher for at finde et match, des større er chancen for, at de rammer rigtigt,” siger Jesper Hansen.

Omtrent 80 pct. af de dimitterede fra KK kommer efterfølgende på bureau, mens de øvrige 20 pct. kommer i marketingafdelinger, i startups eller starter for sig selv.

”Min drøm er, at vi inden for fem år leverer kreative problemløsere til produktudviklingsafdelinger i virksomheder – altså steder, hvor de kan udvikle produkter med indbyggede reklameideer.” siger Jesper Hansen.

Han fremhæver over for de studerende, hvad uddannelsen også kan føre til. Blandt de dimitterede fra de senere år er en YouTube-manager, satirikere på DR, klippere, producere og illustratorer.

”KK-studerende skal have selvværd nok til at lytte og turde noget, som de ikke er sikre på, om de kan finde ud af. De, der bliver rigtigt gode, er dem, der tør bringe sig selv i spil – uden at have sig selv i centrum. De, der evner at spørge sig selv, hvad verden har brug for.”

Kønsfordelingen er vendt om
Et ubevidst resultat af de senere års ændrede og strammede fokus ses i kønsfordelingen. Den er vendt om på få år.

I 2015 var kønsfordelingen blandt de optagne til KK 60-40 i mændenes favør. I 2018 var den 75-25 i kvindernes favør. Samme år var 40 pct. af dem, der søgte om en forprøve, mænd, men mændene stod kun for 25 pct. af de afleverede forprøver.

I år er fordelingen blandt de optagne 68 pct. kvinder og 32 pct. mænd.

”Tænk, hvis det her kunne være begyndelsen på en stilfærdig ændring imod en mere ligelig kønsfordeling i de kreative afdelinger på bureauerne – og blandt de kreative direktører. Det ville være smukt,” slutter Jesper Hansen.

Justeringerne fortsætter. Til næste optagelsesprøve vil opgaverne i øvrigt blive bedømt anonymt.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.