Store firmaer flokkes om Ice Bucket Challenge

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Brancheklip: Men samtidig er organisationer også nervøse over den slags virale succeser brugt som indsamling. Man frygter en dårlig sag.

Ice Bucket Challenge har været en enorm succes – både i form af indsamling til den alvorlige sygdom ALS og i form af viral effekt samt medieopmærksomhed.

Så stor, at store virksomheder nu også søger at ride med på bølgen.

Ice Bucket Challenge foregår ved, at man enten betaler et beløb svarende til 100 dollar til en organisation, der forsker i ALS, eller at man betaler ti dollar og til gengæld lader sig overhælde med en spand isvand under publikums hujende jubel. Det har en række kendte mennesker gjort og det har trukket enorm opmærksomhed.

AdAge fortæller, at også store virksomheder har postet videoer med deres topchef, som hælder isvand over sig. Men nu kan Samsung være i færd med at forsøge at gøre fænomenet til en reklame.

Fra selskabets engelske del er der kommet et klip, hvor en Galaxy S5 får hældt vand over sig, og samtidig udfordrer man konkurrenter som iPhone, HTC og Nokia.

Selvom Ice Bucket Challenge grundlæggende handler om at samle penge ind til et godt formål, og ser ud til at lykkes med det, så fremkalder fænomenet med indsamlinger via virale succeser også bekymring.

Problemet med indsamlinger på sociale medier er, at man ikke har specielt godt styr på, hvordan og af hvem pengene bliver brugt.

Berlingske tager i en stor artikel i lørdags den diskussion op.

“Hvis du går ind og googler på hashtagget #icebucketchallenge, så dukker der en masse forskellige organisationer og potentielle modtagere op. Nogle af dem kender vi og støtter, andre kender vi ikke. Nogle af stederne er det ikke særligt tydeligt, hvad de bruger pengene til,” siger Henrik Ib Jørgensen, der er direktør i Muskelsvindfonden, til Berlingske.

F.eks. finder man den amerikanske organisation ALS Association, hvis arbejde Muskelsvindfonden støtter, ALS Worldwide kender Muskelsvindfonden til, men sympatiserer til gengæld ikke med dens målsætning, og andre ALS-organisationer i søgningen ved Muskelsvindfonden intet om.

Fonden er glad for den opmærksomhed, der skabes omkring ALS, men ser også et principielt problem omkring indsamlinger på sociale medier.

Det værst tænkelige scenarie vil være, hvis en masse godtroende mennesker hælder en spand isvand ud over sig selv og sender 100 dollar af sted til én, der går ud og køber en Ferrari for pengene.

“Hvis den slags tilfælde får medieomtale, bliver resultatet i værste fald, at folk ikke gider at donere en anden gang. Og vi har ikke brug for dårlige sager på det her område. Derfor er mit råd til deltagere og donorer: Hvis du giver penge til noget, er det vigtigt, at du ved, hvad du samler ind til, og at du ved, hvad pengene bliver brugt til,” siger Henrik Ib Jørgensen til Berlingske.

Også Isobro kan se problemet. Isobro er et dansk fællessekretariat for de organisationer, som samler ind til velgørende formål.

“Det er da opfindsomt, og de virale kampagner er en ny måde at få opmærksomhed på, som vi løbende må forholde os til. Men jeg er også nødt til at tage de etiske briller på, og jeg mener, at der skal være en bedre balance mellem selviscenesættelsen, hvor kendte hælder isvand i hovedet, og det grundlæggende forhold, at de indsamlede penge skal lande et bestemt sted. Og skal bruges til det formål, som de er samlet ind efter,” siger Robert Hinnerskov, generalsekretær for Isobro.

AdAge og Berlingske d. 23. august, p 22-23