“Salget af IT-ydelser og reklame udgør et enormt uopdyrket potentiale”, lyder budskabet på forsiden af Børsen i dag.
Kilden er en analyse fra CBS og eksport-potentialet opgøres til 22 mia. kr.
Det er et rasende fint selskab, reklamebranchen er kommet i.
Nok sker det allerede. F.eks. er både Adpeople og Lowe Friends begge eksempler på reklamebureauer, der med base i København skaber reklame til udlandet – men at være del af et 22 mia. kr. stort eksportpotentiale. Det må siges at være et kvantespring.
Problemet opstår, når man prøver at tænke nærmere efter. Og historien bliver ikke bedre af at kontakte professor Jan Rose Skaksen.
Han fortæller, at udgangspunktet for analysen er, at service-eksport er et stærkt underbelyst område. Derfor har man på CBS kigget på tallene ud fra en ny metodik. Men han understreger, at man ikke er gået dybere ned i de enkelte brancher. Dog har man frasorteret hotel-branchen, fordi man her uvilkårligt kunne se, at der næppe er et eksportpotentiale.
Om der også gælder særlige problemstillinger for andre brancher – det må andre afgøre.
Udgangspunktet for vurderingen af reklamens eksport-potentiale er Danmarks Statistiks branchekoder for reklame og kommunikation.
F.eks. er der Reklame- og markedsføringsbureauer, der repræsenterer en samlet omsætning på over 20 mia. kr. med en ikke videre stor eksportandel.
Den omsætning udgøres for en stor dels vedkommende af de samme tal, man finder i Relameforbrugsundersøgelsen – d.v.s. det markedsføringsforbrug danske annoncører har – som f.eks. mediaindrykninger.
Dem er der næppe et stort eksportpotentiale i. Kigger man så på den egentlige bureauindtjening, så er der den skønsmæssigt på 4-5 mia. kr.
Eksportandelen er næppe stor. Men forestiller man sig, at den kunne øges betragteligt – f.eks. til 40-50 pct., så kan der findes et par milliarder kroner her.
En sådan udvikling vil være en helt ufattelig succes-historie. Men er den realistisk?
