Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Tre unge stiftede for to år siden bureau med stor omkostningsbevidsthed. Nu er de klar til at tage næste skridt og øge bemandingen.

Nul kunder men en stærk tro på at kunne bære et nyt bureau igennem var udgangspunktet, da Mads Duzenius Christensen, Rune Degett og Mathias Birkvad for to år siden stiftede bureau sammen under navnet Anew.

Og troen var ikke ubegrundet. Bureauet har netop aflagt sit første regnskab, der viser et overskud på en lille halv million kroner. Ikke et stort overskud i kroner og øre, men en overskudsgrad på næsten 15, hører til i den gode ende.

At det er gået sådan hænger bl.a. sammen med en forsigtig tilgang hos partnerne.

Bureauet havde i 2011 i gennemsnit fem medarbejdere, og det giver en gennemsnitsløn på omkring 400.000 kr. hvilket er pænt under gennemsnittet for reklamebranchen.

“Man kan vælge forskellige måder at starte op på. Vi har valgt en model, hvor vi har søgt at bygge bureauet skridt for skridt samtidig med at vi har været omkostningsbevidste. Vi har anvendt free-lancere for at undgå at bygge store faste omkostninger op, og vi har været tilbageholdende med lønninger,” siger Mads Duzenius Christensen og fortsætter:

“Der er dog ingen tvivl om, at vi ikke ønsker at være et free-lance bureau. Vi vil være et rigtigt reklamebureeau, og der sker heldigvis mange spændende ting. Bl.a. har vi på det seneste landet tre nye kunder samtidig med at vi holder fast i de eksisterende. Så nu tør vi satse mere og øge den faste bemanding.”

Overskuddet skal desuden ses i lyset af, at Mathias Birkvad er blevet købt ud, fordi de tre partnere ville noget forskelligt. Han er i stedet gået til Robert/Boisen & Likeminded, mens Jesper Fuglsang er blevet ny partner.

Bureauet startede for to år siden, men var drevet som et i/s i den første periode, og derfor er 2011 det første regnskab.

Nøgletal for Anew

  • Bruttoavance 3,002 mio. kr.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 600.400 kr.
  • Lønandel 69,3
  • Resultat af primær drift +0,446 mio. kr.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club