Sophie Gevind kunne sådan set snildt fylde en hel podcasts udelukkende med en præsentation af sig selv og sine projekter. Og hendes vej kunne have været snorlige – med afsæt i de næsten tre år som creative copywriter hos AKQA i Paris.
Hun er netop debuteret som romanforfatter med autofiktionen ”Små sorte bogstaver”, sidste år stiftede hun det kreative not-for-profit bureau Public Service og opfandt ved samme lejlighed sin titel som Story Director.
Hun har ”en kærlighed til faget og håndværket”, og det er grunden til at, hun er vendt tilbage til den – efter to gange at have sagt farvel på grund af branchen diskrimination og mangel på repræsentation. For Sophie Gevind er også en minoritet på grund af køn, etnicitet, seksualitet og hører under paraplyen neurodivergent.
Hun er også gæsten i branche-podcasten ”Statusmøde”, som Virtue præsenterer sammen med Bureaubiz. Værterne er Morten Grubak, executive creative director, Global i Vice, og Victor Ghaznawi, om-ikke-så-længe andenårsstuderende på Kreativ Kommunikation, DMJX.
Sophie Gevind kæmper mod den kapitalistiske dagsorden, branchen ellers begår sig i, og podcasten går tættere på alt fra bureauets logo til forretningsmodel – og på den branche-undersøgelse, Public Service har gennemført.
Der er, kan det godt afsløres, næsten ikke plads til det vanligt afsluttende element, Optur-Nedtur. Men både awardshows og Apple Vision Pro når dog at blive endevendt og nuanceret.
Lyt med her: