Det er påfaldende få, mener David Fellah, CEO for Designit, og hentyder til, at kun er 3 af de 40 designere på bureauets kontor i København kommer fra en dansk designskole.
Årsagen er, at de studerende fra de danske designskoler ikke er dygtige nok, mener Jonas Smedegaard Buus, der er designmanager hos Designit og er ansvarlig for ansættelser:
”De møder ikke de krav, som vi har. De hænger ofte fast i en traditionel formgivningstradition og vil alle være designstjerner.”
Formgivning og håndværk er kun en lille del af det at tænke og gøre forretning på basis af design. Der skal tænkes i helheder og værdiskabelse i langt større omfang end blot at levere et lækkert produkt.
Og det kan de udenlandske studerende i højere grad end de danske.
”De har et højt fagligt niveau, de er holdspillere, og så er de ofte yngre med længere erhvervserfaring. Og der kan en 30-årig nyuddannet dansker ikke følge med”, siger Jonas Smedegaard Buus.
Leder for designskolen i København, Tine Kjølsen, erkender, at de danske studerende ikke rigtigt søger kompetencer uden for de typiske designopgaver:
”Vi kan se, at det går lidt mere trægt med de mere tværgående fag som servicedesign og systemdesign. Men det forsøger vi også at møde i vores fremadrettede arbejde. Vi kan jo se, hvad de har af behov ude i virksomhederne. Her oplever vi, at behovet for mangfoldighed i komptencerne er større i dag end for 10-15 år siden”.
Samtidig mener hun dog, at designskolen har en begrænsning:
”En skole som vores har en naturlig kapacitetsbegrænsning. Vi hverken kan eller skal løbe efter alle bolde, men vi skal sørge for at være vågne og følge med (Berlingske Business, forsiden samt p. 14-15).