Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen kører for tiden en reklamekampagne i aviser og tv for at få folk til at holde op med at ryge.
Ministeriet viser i print-reklamen et billede, hvor man ser en opskåret lunge med 150 ml tjære liggende ovenpå. Det svarer til den mængde tjære en person, der ryger 20 cigaretter om dagen, indtager i løbet af et til to år.
Kampagnen er købt i Australien, og Jørgen Falk, projektleder i Sundhedsstyrelsen, indrømmer til Jyllands-Posten, at en rygerlunge ikke ser ud som på billedet:
“Der er gode resultater med dette her. Og i modsætning til alle mulige andre kampagner, som altid får skyld for, at det især er de bedst uddannede, som responderer på dem, så er det ved denne australske kampagneserie især de kortuddannede, især mænd og især de unge, som responderer. Og det er jo fint”.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt bryder sig ikke om kampagnen:
“Det er en nedværdigende måde at tale til de lavt-uddannede på. Som om de ikke kan forstå det på andre måder, end hvis man manipulerer og laver løgnagtige kampagner. Jeg vil straks tage det op med sundhedsministeren”.
Hvad der ikke står i artiklen er, at i tv-reklamen fra Sundhedsstyrelsen, ser man tjæren blive hældt på den raske lunge, mens der tydeligt bliver sagt, at det svarer til den mængde tjære, man får ind i lungen i løbet af et til to år. Billedet i print-reklamener et still-billede fra tv-reklamen. Filmen kan ses på Sundhedsstyrelsens site. Filmen hedder “tjære”.
Lektor Jan Trzaskowski fra CBS, der er ekspert i markedsføringsloven, mener i øvrigt ikke, at annoncen bør overholde reglerne for god markedsføringsskik:
“Det skyldes, at kampagnen ikke føres af erhvervsdrivende. Det er af samme grund, at velgørende organisationer er undtaget”, siger han til Jyllands-Posten (Jyllands-Posten, p. 4).
Parasitter nasser på det Ny Nordisk-konceptet
Forleden omtalte vi på Bureaubiz, at det ikke giver mening at skabe et fælles brand for de nordiske lande, da de har hver deres identitet og er meget forskellige. Det udsagn kom fra Mads Morhorst, lektor på CBS og ekspert i national og regional branding, i en P1-udsendelse.
Han tilføjede, at hvis det skulle kunne lade sig gøre, så skulle det være ligesom konceptet for ny nordisk mad, hvor man ikke tager fat i fælles nordiske værdier, men gør konceptet så bredt, at de nordiske lande kan fylde dét i det, som de vil.
I dag fortæller Mads Morhorst til Jyllands-Posten, at Ny Nordisk-konceptet har skabt ‘parasitter, der nasser på succesen’.
Blandt andet har Bo Bedre udråbt Ny Nordisk Design til en af tidens trends, og undervisningsminister Christine Antorini vil bevare det, som hun opfatter som en nordisk skoletradition, uden at det er mere konkret end det.
Men årsagen til nasseriet, mener Mads Morhorst, er en form for underlegenhed:
“Problemet med et kollektivt brand som Ny Nordisk er, at man kun bruger det, hvis det er stærkere end ens nationale brand. Det er f.eks. belejligt for Danmark at tale om en Ny Nordisk krimibølge, når Sverige har Stig Larsson og Norge har Jo Nesbø, mens vi, indtil Jussi Adler-Olsen, ikke rigtig havde nogen i Danmark. Men så kan vi jo altid nasse på nogen, der klarer sig bedre end os selv”.
Samtidig ser Mads Morhorst et problem i at brande Norden som koncept i stedet for Skandinavien:
“New Nordic Cuisine er måske nok slået igennem som brand. Men uden for Europa kender man Norden som Skandinavien. Derfor ville det også give mere mening at bruge brandet New Scandinavia, selv om det ikke dækker det samme. Men i virkeligheden er det meget vanskeligt ar brande os sammen med de andre lande. Vi har vidt forskellige interesser. Stockholms slogan er f.eks. ‘Capital of Scandinavia’ og hvad er København så? En slags forstad i Udkantsnorden?” (Jyllands-Posten, p. 6).
Børn foretrækker hygge frem for julegaver
For børn er julen i dag mere et ønske om at hygge sig med familien end ønsker om store julegaver.
Det viser en ny undersøgelse fra TNS Gallup, der har spurgt 1.095 børn og unge fra 10-18 år om deres prioriteter i julen.
Henrik Juul, kreativ direktør i Wibroe, Duckert og Partners, har en helt jordnær forklaring på børnenes ønsker:
“Når de prioriterer samvær med familien over gaver, så er det et udtryk for, at vi lever i et samfund, hvor man har nok af alt. Det eneste, man ikke har nok af, er tid. I gamle dage ønskede en dreng sig en brandbil til flere hundrede kroner. I dag vil man have tid til at være sammen med familien, for det har man ikke til daglig”.
Henrik Juul tror dog ikke, at det kommercielle er dømt helt er ude af julen:
“Det ser ikke just sådan ud – det er jo oftest ikke børnene, der giver gaverne. Det er forældrene, og gaver har meget med dårlig samvittighed at gøre. Man kan måske sige, at jo mindre, man er til stede i hverdagen, desto større julegaver kan man finde på at give” (Berlingske Juletid, p. 6-8).
