Hos Dansk Erhverv i København uddelte International Advertising Association (IAA) i dag priser og hædrende omtale til de bedste publice service-kampagner herhjemme.
2 reklamebureauer, 1 media og 1 inhouse grafisk bureau blev fremhævet for deres indsats på området.
Den nationale vinder blev Kræftens Bekæmpelse for deres kampagne ”Hold øje mand” udarbejdet af Sunrise og IUM.
Juryen pointerede, at kampagnen gennem sin kreative løsning formår at sætte fokus på et svært og følsomt emne, som tarmkræft. Og den visuelle løsning – med toiletbrættet som ramme – “er godt gennemtænkt, enkel og unik, hvor billedet tilkendegiver uden ord nøjagtig, hvad kampagnen drejer sig om”.
https://www.youtube.com/watch?v=otJdUYnChLY
Vinderne blev endvidere fremhævet for en flot gennemført kommunikationsstrategi, der bygger på et gennemtænkt forløb fra opmærksomhed over forståelse til erkendelse, med aktiviteter og materialer, der muliggør, at målgruppen (mænd på 50+) gradvist styrkes i budskabsforståelsen gennem dybere information.
Som lokal prisvinder løb Københavns Kommune med sejren for deres fertilitetskampagne. Og der blev ikke kigget langt efter et bureau; kommunens interne grafiske bureau KKdesign stod bag.
I motivationen blev der bl.a. lagt vægt på, at kampagnen, der er skabt for at oplyse om de udfordringer, der kan være ved at vente med at få børn, belønnes for en kreativ udformning, der er lige så enkel, som den er virkningsfuld.
Kampagnen har med et beskedent budget formået at skabe resultater, der normalt kræver nogle helt andre store budgetter. Det er lykkedes at sætte tankerne i gang hos målgruppen. 54 pct. har talt med nogen om kampagnen. 42 pct. af mændene er blevet mere opmærksomme på, at sædkvaliteten daler med alderen. 31 pct. angiver, at kampagnen har fået dem til at tænke over, at det kan tage tid at blive gravid.
IAA Prisens dommerkomité gav desuden en ’Hædrende omtale’ til TrygFondens kampagne ”Du kan redde liv”, udarbejdet af WeLovePeople.
Dommernes motivation lød bl.a.: Hjertestop er som udgangspunkt farligt og dramatisk, men i stedet for at omhandle det alvorlige og konsekvenserne for patienten, er der sat fokus på den egentlige modtager for vores budskab – nemlig den almindelige dansker, der skal være førstehjælpsom.
Kampagnens kreative form og udtryk fremhæver, at det er nemt og ligetil for os alle at træde til og hjælpe i nødsituationer.
De shortlistede kampagner var:
- Arvdonation
Opdragsgiver: Scleroseforeningen / Bureau: Liquidminds - Du kan miste livet før du dør
Opdragsgiver: Hjerteforeningen / Bureau: Sunrise - Du kan redde liv
Opdragsgiver: Trygfonden /Bureau: We Love People - Fertilitetskampagne
Opdragsgiver: Københavns Kommune / Bureau: KK Design (Københavns Kommunes interne grafiske bureau) - Hold øje mand
Opdragsgiver: Kræftens Bekæmpelse / Bureau: Sunrise & IUM - MaybeBaby
Opdragsgivere: Miljø- og Fødevareministeriet (Miljøstyrelsen & Fødevarestyrelsen). Sundheds- og Ældreministeriet (Sundhedsstyrelsen) / Bureau: Publico Kommunikation. - Respekt alkoholkampagne
Opdragsgiver: Alkohol & Samfund / Bureau: Hjaltelin & Stahl
Dommerkomité
- Lisbeth Knudsen, adm. direktør Mandag Morgen
- Merete Eldrup, adm. direktør Mediekoncernen TV 2 Danmark
- Kresten Schultz Jørgensen, formand for Public Relations Branchen og direktør, Lead Agency
- Astrid Haug, formand for Kommunikationsforeningen og digital rådgiver, Astrid Haug Aps.
- Ida Willig, professor, PhD Institut for Kommunikation, Roskilde Universitet
- Donald Nekman, direktør DNCC og rektor for IAA Uddannelserne
- Asger Nielsen, direktør Megafon og ansvarlig for IAA Prisen