SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen sammen om filmkoncept

Jesper Vogelius
jsv@grakom.dk

Coops kæder fortsætter samarbejdet om fælles initiativer og går denne gang ud med en række film og programmer fra SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen, der er bygget op over samme koncept. Kendte og influencere er en del af konceptet.

Tidligere på ugen uge gik SuperBrugsen og Kvickly for første gang sammen ud med en ny visuel identitet.

Nu går de to førnævnte kæder sammen med Dagli’ Brugsen sammen om at udsende en række film og programmer, der udkommer på tværs af Facebook, Instagram, YouTube og Coops egne kanaler.

Koncepterne er lavet i et samarbejde med Represented By Bloggers Delight, og der indgår både kendte navne og influencere i filmene, som udkommer i videoformater af 1-6 minutters længde. De er instruereret og produceret af Vintergaard Media. Mediebureau er Coops samarbejdspartner, OMD.

I denne uge er der premiere på den første ’Lige til at spise – med SuperBrugsen’ med komikeren og kokken Simon Jul. TV-værten og skuespilleren Sarah Grünewald  har lavet et univers for Kvickly, mens influenceren og journalisten Isabella Alberte står i spidsen for Dagli’Brugsens univers.

”Vi vil med filmene vise, at SuperBrugsen tilbyder det, en yngre målgruppe efterspørger fra en moderne dagligvarebutik: Det store udvalg af sunde, grønne varer og gode konkrete veje til at leve et mere bæredygtigt og mindre klimabelastende hverdagsliv,” siger kædedirektør Kenneth Pedersen, SuperBrugsen i en pressemeddelelse.

Her er trailer til det første program.

Link til programtrailer ses ovenfor: