Svært at finde sjove kvinder i reklamebranchen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Reklamefolk i medierne: Det skriver i hvert fald Berlingske, som dog mener, at have fundet en. Hun mener til gengæld, at mænd har svært ved at lave sjove reklamer.

I serien ’Det gode grin’, hvor Berlingske har fundet frem til en række humorister i forskellige brancher, var journalisten ved at opgive, da han prøvede at finde en sjov kvinde i reklamebranchen.

Marcus Aggersbjerg, der er journalisten, skriver, at han ringede til adskillige reklamebureauer for at finde en sjov kvinde, men ingen havde sådan en ansat endsige kendte en.

Inden han gav op, fik han fat i Claus Skytte fra WeLovePeople, der også måtte melde pas i første omgang, men så ringede begejstret tilbage:

”Anne Marie Mygind! Hun er sjov”.

Anne Marie Mygind er tekstforfatter og startede hos BBDO i 2000. Siden har hun været hos Propaganda McCann, La Familia, Saatchi & Saatchi, Halbye Kaag JWT og siden 2008, har hun været selvstændig. Hun har blandt andet været med til at komme med input til de første reklamer for Oddsets: Der er så meget kvinder ikke forstår.

Tekstforfatteren mener, at det er kvindernes egen skyld, at der ikke er flere sjove kvinder i branchen:

”Det er svært at give den gas, når ungerne skal hentes kl. 16.00 og der skal handles ind. Kvinder har generelt sværere ved at købe hele pakken. Det koster blod, sved og tårer at være med fremme og modsat kvinderne brokker mændene sig ikke over at sidde til langt ud på natten med en kampagne”.

Samtidig er kvinderne perfektionistiske og tager mere til sig, hvis noget ikke fungerer, hvor mændene har en tendens til at give andre og samfundet skylden, hvis der er noget af det, de har lavet, der ikke virker.

Og det er ærgerligt, siger tekstforfatteren, for:

”Mænd laver sjældent reklamer, der afslører indsigt i kvinden. Når mænd laver reklamer for kvinder, er de ikke ret gode til at finde de ting ved kvinder, som kvinder synes er sjove. I stedet kigger de på det, de synes er sjovt og det er sjældent det samme som kvinderne griner af”.

Som eksempel giver Anne Marie Mygind kampagnen for Irma, hvor en huskeseddel fra ægtemanden til konen lød: ’Hej skat.  Jeg har lige sikret dig en plads i forældrerådet. Kan du ikke bruge dine manipulerende talegaver til at …’.

I det hele taget synes hun ikke, at der er ret mange sjove reklamer.

”Dansk reklame har ikke fulgt med udviklingen i resten af samfundet. Det er stadig ur-rollerne, der dominerer. Det er mand slår kvinde, mand har det hårdt, fordi konen er en sur kælling, kvinde shopper og går i køkkenet, mens mand ligger bøvsende på sofaen og ser fodbold”.

Og det er mændene, der dyrker stereotyperne og holder liv i den slags reklamer, mener Anne Marie Mygind.

Ifølge Anne Marie Mygind er den sjove reklame, ikke den, der får modtageren til at klaske sig på låret af grin, for den vil næppe få modtageren til at huske navnet på produktet. Humoren må hellere være underspillet, og så skal den korrespondere med produktet.

”Den vellykkede reklame er båret af indsigt. Vi genkender os selv i historien og derfor griner vi. Det er altid sjov at se sit eget liv og sine egne værdier spejlet og udstillet af andre”.

Men hun tilføjer også at reklamen for at være god skal være både fair og sjov overfor begge køn (Berlingske Magasin søndag, p. 12-15).

Hele artiklen kan læses her