Ifølge det svenske medie, Dagens Media, herskede der nærmest en kold krig mellem svenske og danske deltagere ved verdens største direct marketing festival, DMA, som i år foregik i Las Vegas.
Årsagen skulle være dansk pral over mange priser i årets Echo Award, hvilket ifølge en anonym kilde kan tilskrives et uforholdsmæssigt stort antal danske jurymedlemmer.
Historien (se den her) lugter mest af alt af en svensk journalist og nogle anonyme kilder, der forsøger at piske en stemning op. I hvert fald lyder meldingen fra Las Vegas, at der ikke er mange danskere, der har opdaget den kolde krig. Og måske lagde journalisten selv op til landskampstemningen, da han tidligere på ugen skrev en historie under overskriften “I år slår vi danskarna”.
Den pågældende journalist afslørede i en anden artikel sin langt fra tilbundsgående viden om systemet, da det blev fortalt som en nyhed, at danske Maximus ville vinde mindst en bronze ved Echo Award. Det er nemlig to måneder siden, det blev offentliggjort, hvem der ville vinde mindst bronze.
Danmark har ganske rigtigt spillet en betydelig rolle i DMA og fået stor opmærksomhed hos arrangørerne, hvilket hænger mest sammen med, at interessen for festivalen har været stor på grund af Post Danmarks, Danish Directs og TCC’s investering igennem adskillige år i at skabe en ramme om den danske deltagelse. Derfor har danskere været blandt de største ikke-amerikanske nationalitetsgrupper på deltagerlisten.
Men skal man bedømme de danske resultater i Echo Awards – og en mulig dansk indflydelse heri – må man kigge på forløbet af voteringen. Den foregår i tre runder.
Den første er en kontinent-runde. For Europa foregår den i Danmark under ledelse af Finn Overgaard fra RelationshusetGekko, og da ingen jurymedlemmer får noget for at deltage, så kan der være en geografisk forklaring på, at mange danskere deltager på dette niveau.
Desuden er der lavet en aftale om, at alle vindere i DM Dagen automatisk går videre til 2. runde.
I 1. runde debatteres der i voteringen, mens de efterfølgende runder bygger på pointgivning.
2. runde foregår i New York. Her er der naturligt en overvægt af amerikanere i juryen og kun momentvist danskere. 2. runde fører til shortlisten, der offentliggøres.
I 3. runde finder man en lille kreds med overvægt af amerikanere, og der lægges vægt på en betydelig erfaring inden for direct marketing. Her afgøres det, hvem der får enten guld, sølv eller bronze.
I 3. runde har der en enkelt gang været et dansk jurymedlem.
For nogle år siden diskuterede man blandt danske deltagere ved DMA, hvorfor danske arbejder ikke kunne gøre sig gældende i konkurrencen. Oplevelsen var, at mange danske arbejder godt kunne matche de arbejder, der vandt.
Man kan så hævde, at den danske involvering i prisen har evnet at få skubbet danske arbejder frem i søgelyset, så de ikke er blevet overset. Og man kan mene, at en pris ikke bør være afhængig af en sådan involvering.
Man kan også hævde at den stærke danske deltagelse i 1. runde har givet indblik i, hvordan man skriver en case bedst muligt i forhold til at give den størst mulig vinderchance.
Men det er i sig selv ikke særligt unikt. Også i Cannes sker der en markedsføring af arbejder, og man kan styrke vinderchancerne ved at være god til at præsentere casen.
Men i sidste ende skal man i Echo Award igennem en bedømmelse i både 2. og 3. runde, hvor et antal dommere skal synes så godt om arbejdet, at de belønner det.
Og så bliver spørgsmålet om man har tillid til disse dommere.
Det giver i hvert fald ikke meget mening at diskutere formalia. Hvis der er noget galt med prisen, så må der være noget galt med vinderne, og så må man taget bladet fra munden og offentligt kritisere dem.
