Sveriges dyreste single er (også) en viral kampagne fra Pipeline/Rethink

Peter Engholm
25@mail.dk

Det dansk-svenske bureau stod ikke blot for cover og artwork, men også den virale kampagne, da Bob Hunds single ”Fantastiskt” blev solgt på ebay for et rekordbeløb.

Da ebay for nylig holdt auktion over Bob Hunds første nummer fra deres kommende album “Fantastiskt”, skulle begrebet single tages bogstaveligt. Singlen blev solgt som et kunstværk, hvor den originale master dub og eneste eksemplar, er monteret på en rigtig pladespiller, med sangtekster og monogram graveret i låget. Den blev solgt for 3.650 dollars svarende til ca. 20.500 kr., og er dermed den dyreste single, der nogensinde er solgt i Sverige.

Det var så-som-så med dansk opmærksomhed, men i Sverige er Bob Hund et nationaleje – på niveau med Kim Larsen herhjemme – og her udløste kampagnen omtale i landsdækkende aviser, og svenske TV4 bragte 5 min. langt indslag om den opsigtsvækkende auktion.

Auktionen er også speciel af en anden grund, idet den dækker over en viral kampagne udviklet af creative director, Martin Kann, fra dansk-svenske Pipeline/Rethink. Han og bureauet har ikke bare stået for cover og artwork, men også hele udviklingen af den virale kampagne. Martin Kann har selv stået for at gravere i låget.

“Det er fantastisk er arbejde med en kunde med så meget mod som Bob Hund. De er langt henne i karrieren, hvor de har prøvet det hele før og er ‘kommet ud på den anden side’, hvor de godt tør lytte til andre idéer og har haft fuld tillid til den rådgivning, de har fået. Som kreativ er det et kæmpe privilegium,” siger Martin Kann, der har været Bob Hunds ADer gennem årene, og om nogen kan udtale sig om gruppens historie. Det andet album fra 1996 hedder således “Omslag: Martin Kann”.

“Vi er jo ikke store nok som bureau til et servicere eksempelvis TDC eog Dong. Vi henvender os til dem, der ligesom os selv, ligger lige under Top5, men gerne vil derop. De har ikke marketing-muskel til at købe sig til en signifikant share-of-voice, så vi hjælper dem til at tænke anderledes og forsøge udnytte nye og gamle medier smartere, bl.a. gennem den virale tanke, uanset om den er på nettet eller offline,” siger Martin Kann

Bob Hund kampagne-site:

http://www.bobhundfantastiskt.com/

Tv-indslag

http://svtplay.se/v/1487946/hype/sveriges_dyraste_platta_-_genom_tiderna

ebay-auktionen:

http://cgi.ebay.com/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&item=220371743741