For adskillige år siden hjalp &Co alarmselskabet G4S med at brande sig på bl.a. tv. Siden har fokus været lagt på taktisk kommunikation og forskellige bureau-partnere.
Men det slutter i dag. Verdens største sikkerhedsfirma har hyret Umwelt som nyt bureau og man vender tilbage til tv med en film instrueret af Christian Bagger.
https://www.youtube.com/watch?v=BuelCn3ooRY
” Vi har besluttet os for at ændre ved den måde alarmmarkedet kommunikerer på – og vil gerne løfte os fra det taktiske, fordi der er så meget mere i G4S-brandet end at installere en alarm. F. eks. har vi et helt nyt produktområde – Everhome – som vi glæder os til at præsentere for danskerne,” siger Niklas Præstegaard, der er Head of Marketing for både privat og erhverv.
Kampagnen, som starter på TV i dag, går i luften med payoff’et ”Vi holder øje med Danmark”, som er Umwelts fortolkning af, at G4S er bredt repræsenteret med det største korps af egne vagter i Danmark. Platformen skal på sigt både omfatte BtC og BtB-kommunikationen. Umwelt står for både analog og digital kommunikation.
https://www.youtube.com/watch?v=8GloMWAZP-c
”G4S kommer fra en situation, hvor man primært arbejder på et meget taktisk niveau med fokus på det enkelte produkt og prisen, hvilket er synd da G4S er så meget mere end det,” siger adm. dir. Martin Michael Hansen, Umwelt og fortsætter:
“Samtidig viser det sig, at man har haft svært ved at ramme nye målgrupper og skabe tilstrækkelig meget opmærksomhed omkring G4S-brandet. Under 15 pct af alle husstande har en alarm i Danmark, og med et stigende behov for tryghed burde der være et fornuftigt potentiale for markedslederen.”
G4S er et oprindeligt dansk men nu engelsk ejet selskab. Samarbejdet med Umwelt omfatter det danske marked, men Everhome er et dansk udviklet produkt, der udvider alarm-konceptet, og derfor arbejdes der med en kommunikation, der kan versioneres, hvis der bliver behov for at bruge den på andre markeder.
https://www.youtube.com/watch?v=S5GAvxRjKxw
https://www.youtube.com/watch?v=KvEB6yxm2DI