Det startede for tre år siden som en uformel frokostklub med dansk smørrebrød – deraf navnet Tatarklubben. Nu er der over 500 medlemmer i et netværk med fokus på marketing, og Claus Mossbeck er i fuld gang med at bygge en række aktiviteter op omkring netværket.
Det kan lyde som den lige vej fra ide til succes – men helt så enkelt har det ikke været, for i det seneste lille års tid har der været noget turbulens, som mest tydeligt kom til udtryk, da Bureaubiz i efteråret skrev en historie om “et nyt bureau i byen”.
Navnet på bureauet var Tatar Klubben – og nej; det er ikke en skrivefejl. Der er tale om to forskellige navne – et Aps, der bærer navnet Tatar Klubben, mens marketingnetværket hedder Tatarklubben.
Hvis det lyder forvirrende, så er det ikke ubegrundet, for det er en temmelig kompleks historie, der er vævet sammen af bl.a. et partnerskab, der sluttede næsten lige så hurtigt, det kom i gang, og en konkurs i et reklamebureau.
Selv om ingen af delene dybest set havde noget at gøre med marketingnetærket, så skabte det noget turbulens i efteråret, men nu er der gjort rent bord, og derfor taler Claus Mossbeck om at have fået tingene tilbage på sporet og skabt en troværdig ramme om aktiviteterne i netværket.
“Det har aldrig været meningen, at der skulle foregå bureau-aktiviteter i tilknytning til marketingnetværket, og derfor skabte den historie noget forvirring,” siger Claus Mossbeck
Han har en fortid som ejer af og direktør for reklamebureauet Fradhouse. Da krisen trådte ind, gik bureauet konkurs, men han prøvede at komme i gang igen.
“Jeg måtte dog konstatere, at jeg ikke var god til at drive reklamebureau i krisetider, og det nye bureau havde det også svært. Derfor syntes jeg, det var naturligt at finde en anden forhåbentlig stærkere ramme for bureau-aktiviteterne,” siger Claus Mossbeck.
Han var kommet i kontakt med Underline-direktør, Michael Clausen, og det blev aftalt at lade Underline overtage aktiviteterne i Fradhouse.
“Tatarklubben var begyndt at tage form, og jeg så en løsning, hvor man skabte et bedre bureau samtidig med, at jeg kunne koncentrere mig om netværket,” siger Claus Mossbeck.
Underline-alliancen var dog ikke nogen stor succes, for dette bureau gik ned lige efter sommeren sidste år – ganske kort efter, at man i Underline-regi var begyndt at arbejde på forskellige aktiviteter, der stammede fra Fradhouse.
Claus Mossbeck havde fortalt Michael Clausen om Tatarklubben, og det førte til, at Michael Clausen arrangerede, at der blev stiftet et anparts-selskab med samme navn. Formelt var det dog Michael Clausens kone, Marianne Thim Clausen, der stod som stifter.
“Jeg var noget overrasket, da han fortalte mig det. På den anden side – så skulle der på et eller andet tidspunkt knyttes et selskab til at facilitere netværket. Vi aftalte derfor, at jeg skulle overtage ejerskabet til Tatarklubben,” siger Claus Mossbeck.
I forbindelse med konkursen i Underline blev forskellige projekter vedrørende nogle kunder videreført i regi af Tatar Klubben Aps sammen med nogle Underline-medarbejdere.
Det skulle ses som en force majeure løsning, for det var jo ikke meningen, at Tatar Klubben skulle arbejde med bureau-opgaver. Selskabet skulle bruges til udvikling af aktiviteter i relation til netværket Tatarklubben – men efterfølgende er det ikke gået som planlagt.
Efter måneders diskussion har han opgivet at få overdraget ejerskabet. I stedet har han stiftet TK Business Club, som skal facilitere marketingnetværket.
Herudover har Henrik Venø og Carsten Reimer stiftet selskabet Like, der arbejder med bureaurelaterede projekter, og som holder til samme sted som TK Business Club.
Det udfald afslører en lille løgn. Da Bureaubiz skrev om Tatar Klubben i efteråret sagde Claus Mossbeck, at han ejede anparterne i Tatar Klubben Aps – en udtalelse, han selvfølgelig fortryder i dag.
“Formelt var det forkert – men i min optik var det blot en halv sandhed, fordi der var en klar aftale, og det kun var et rent teknisk spørgsmål om at overføre anparterne,” siger Claus Mossbeck.
I dag har han intet med Tatar Klubben Aps at gøre, og han aner intet om, hvad selskabet skal bruges til. Han har bedt Marianne Thim Clausen om at ændre navnet, og for ham handler fremtiden om marketingnetværket Tatarklubben.
Marianne Thim Clausen bekræfter, at ejerskabet til Tatar Klubben Aps ikke ligger hos Claus Mossbeck – eller har gjort det på noget tidspunkt. Men hun ser lidt anderledes på sagen, og mener, at selskabet blev stiftet på Claus Mossbecks foranledning. Anpartskapitalen skulle betragtes som et lån, som skal betales tilbage for at overtage ejerskabet.
Marianne Thim Clausen har sendt en lang mail med en række beskyldninger, men tilføjet, at de ikke må citeres uden hendes godkendelse – så det må i givet fald vente.
Claus Mossbeck har bygget tre niveauer op for marketingnetværket.
Det første er centreret om det virtuelle, og der bliver holdt nogle møder. Det er her, der er ca. 500, og Claus Mossbeck vurderer selv, at potentialet er omkring 2.500.
Andet lag er grupper med 50 medlemmer, der hver betaler 8.000 kr. om året for at være med.
Lige nu har han to grupper i gang, og målet er fire.
Der holdes flere årlige møder, og der knyttes en form for personel management på.
“Det handler om at bruge netværket til at hjælpe ens karriere. Det kan også fungere for folk, der i en eller anden situation kommer til at stå uden job,” siger Claus Mossbeck og understreger, at der selvfølgelig er nogle grænser for, hvad han kan bidrage til.
“F.eks. kan Tatarklubben ikke fungere som et egentlig rekrutteringsforum, selv om det meget let ville kunne bruges til det. Men som den centrale person i netværket er der stadig mange muligheder for at knytte forbindelser.”
I tredje lag taler han om en slags corporate management.
“Det er jo ikke kun mellem mennesker, at netværk kan være værdifulde. Virksomheder kan også hente synergier gennem forskellige former for samarbejder og alliancer. Det er faktisk det, der skete i den første fase – her opstod der nogle co-branding muligheder,” siger Claus Mossbeck og fortsætter:
“Fremtidens samfund er et netværkssamfund, fordi de færreste kan det hele selv. Hvis man vil have noget, skal man også kunne give noget – kunsten er kunne styre, hvornår det giver mening og hvornår det ikke gør. Tatarklubben er en ramme, hvor man kan sætte netværkingen i system og søge de mange muligheder, der er for at hente synergier – både når det gælder mennesker og virksomheder.”
