Tatoveret røv skal sælge litteratur-festival ved Aarhus Festuge

Asbjørn
Jørgensen

Trafikreklamer, flyers og masser af plakater skal reklamere Vild med ORD, Aarhus Litteraturfestival. Ordene markedsføres via billeder – billeder af god røv og kavalergang.

Bøger taler med tusinder af ord, og forfatterne taler i Ridehuset under Aarhus Festuge.

Og for at få endnu flere ordlæsere til at komme og ordlytte bruger arrangørerne et gammelt kneb: billeder af bryster og baller – af “god røv og kavalergang,” som Christina Faaborg udtrykker det. Hun er medarrangør, tekstforfatter og kreativ idekraft bag kampagnen.

De sigende billeder er fx en ypperlig balle med et tatoveret hjerte med Jørgen Leths navn. Eller rettere, tatovøren nede fra havnen er stadig i gang med arbejdet og klemmer let langs g-strengs-trussekanten.

Og selv om man gik væk fra det helt nøgne eller pornografiske look, så kan det staig godt være for meget for nogen, og det har det allerede været for nogen fra den ret brede litteratur-målgruppe, siger Christina Faaborg.

“Men det afspejler netop, hvad litteraturen tør og har turdet i mange år,” siger hun.

Om det er en ægte tatovering?

Næppe – men måske. Numsen er dog ægte nok, tilhørende en modelbureaumodel. Madam Blue Tattoo har prikket og malet, Thomas Priskorn har fotograferet, bureauet Me!me!me! har stået for den grafiske opsætning.

Der er lavet plakater, der bliver opklistret overalt i Aarhus fra slutningen af juni – ren guerilla plus cafeer m.v. Dertil formentlig outdoor, det forhandles der om. Samt avisannoncer. Endelig er der lavet A5-flyers.

Og ja – man kan godt henvende sig nede på kontoret hos Vild med ORD og få en plakat (se dem nedenfor). Adressen er Filmbyen 21, eller www.vildmedord.dk. Hvis man mest bare vil høre forfatterne, så er det 6.-9. september. Fx:

  • Jan Guillou
  • Jørgen Leth
  • Erlend Loe
  • Erling Jepsen
  • Knud Romer
  • Josephine Klougart
  • Morten Ramsland

tatovering - baller
tatovering - skulder