Telenor får nordmand som ny chef

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Den hidtidige adm. dir., Henrik Clausen, flytter til Malaysia til et andet job i Telenor-koncernen.

Efter at have skiftet navn fra Sonofon til det norske moderselskabs navn, Telenor, får teleselskabet nu også en norsk chef i Danmark.

Det bliver i skikkelse af Jon Erik Haug, der erstatter danske Henrik Clausen, som flytter til Malaysia for at overtage ledelsen af Telenor’s selskab der.

Jon Erik Haug har bestridt ledende poster i Telenor koncernen siden 1997. Han er uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen BI i Oslo og har en MBA fra IMD i Lausanne. Han har senest været markedsdirektør for privatmarkedet i Telenor i Sverige.

Her har han blandt andet stået i spidsen for en væsentlig resultatforbedring fra 2008 til 2009 gennem opbygningen af en mere kundeorienteret organisation. Jon

Henrik Clausen har været administrerende direktør, siden Telenor købte Cybercity i 2005. Før det, var han administrerende direktør i Cybercity siden 2000. Det er altså samtidig et farvel til den længst siddende direktør i den danske telebranche.

Det mest stabile led i Telenors danske ledelse er dog markedsdirektør Peter Berg, der har været med på det meste af Sonofon’s rejse fra monopolbryder til markeds nr. 2.

Peter Berg er da også fortsat at finde i Telenors danske ledelse.

Telenor er verdens 6. største mobilselskab med over 174 millioner kunder og cirka 40.000 ansatte i 14 lande verden over.