Af Hanne Feldthus

Ny bog med stærke holdninger til jammerlige produkter, hvis elendighed maskeres under etiketten demokrati.

Lige nu sidder der rundt omkring på alverdens reklamebureauer med garanti et betragteligt antal mennesker og vrider og vender sig for at finde på noget, der kan få et helt igennem jammerligt produkt til at tage sig bedre ud, end der er grobund for, hvis man skulle være så uforsigtig at tjekke produktets varedeklaration.

Sådan har det formodentligt altid været, men i de senere år har øvelsen fået et mere plausibelt skær over sig. Det, der tidligere handlede om overdreven anprisning af en vare (altså løgn), handler nu om demokratisk design eller om at demokratisere forbruget. Om at tage tendenserne fra høj-kvalitetsmarkedet og gøre dem tilgængelige for almindelige mennesker.

Se, det er jo er værdigt formål, for hvorfor skal mennesker, der ikke kunne drømme om at bruge penge på at købe ordentlige produkter, ikke have chokolade med 72% kakao i, så den billige plade kan komme til at lugte lidt af Valrhona?

Hvorfor skal de ikke have vin med medaljer på? Hvorfor skal de ikke have en sofa, der spejler sig i en klassiker? En bluse der ligner en million eller et ur, der ser ud som om det er båret hjem fra en fin juveler?

Nej, vel? Selvfølgelig skal de da have det, de rige har, uden at betale, hvad de rige betaler. Det handler om demokrati. Om at udbrede goderne til folket. Også til dem der ikke har tænkt sig at spare op, for at købe det originale, det bæredygtige, det uovertrufne eller det virkeligt håndlavede. Det der holder længere end sæson.

Alle skal have muligheden for at købe noget, der ligner noget, for ingen penge, smide det væk, når det ikke længere dur og købe noget andet, der ligner noget andet. Pyt med klima, miljø, børnearbejde og verdens fremtid.

Ordet demokrati er alibiet. Ingen tør udfordre det, for demokrati er i vores vestlige verden et uangribeligt gode.

Men nu er det slut. Nogen har taget bladet fra munden og siger fra.

Det handler om den tidligere B&O direktør Anders Knutsen og hans hustru Helle Katholm Knutsen, der var PR-ansvarlig i virksomheden i samme periode.

I bogen “Pris eller poesi” lægger de ikke fingre imellem. De mener, at den omsiggribende brug af ordet demokrati er intet mindre end et misbrug, al den stund at demokrati handler om folkestyre ikke om forbrug.

Det er befriende læsning i en tid, hvor det middelmådige hersker i alt fra talentshows over såkaldte designerbutikker til supermarkedets hylder.

På trods af at vi i reklamebranchen er kendt for at være den rå kapitalismes velvillige lakajer, der ser stort på sandheden i jagten på hurtige markedsandele, tror jeg, at der er mange reklamefolk, der vil opleve, at bogen er sød musik i deres ører.

Den handler om ægte kvalitet, om at skabe produkter med sjæl, om at ville en bedre verden gennem bedre produkter. Som forfatterne skriver bag på bogen:

“Hvis man tager en Mac og trækker en Dell fra, får man poesi. Tager man en Alfa Romeo og trækker en Toyota fra, får man poesi. Et Arne Jacobsen-æg minus en Ikea-lænestol giver Poesi.”

Jeg kender ikke en reklamemand, der ikke til enhver tid hellere vil arbejde for de poetiske produkter end de sjælløse alternativer. Ikke mindst fordi det er overordentligt vanskeligt at få en ligegyldighed til at tage sig attraktiv ud. Og så bliver man som regel i dårligt humør af det.

Så, sidder du kære læser og hænger over en deprimerende opgave med et produkt, hvorom der intet godt er at sige, så smut ned i boghandlen og få inspiration til at tage kampen op. Fortæl kunden, at han skal gå hjem og gøre sit arbejde ordentligt.

  • Pris eller poesi
  • Helle Katholm Knutsen og Anders Knutsen
  • Gyldendal Business, 2008

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club