Der har været meget polemik de seneste uger om tilbudsaviserne. Flere kommuner med København i spidsen har opfordret folk til at sætte et “nej-tak” til reklamer skilt på døren for at spare på Co2-udledningen og andre har forsvaret de husstandsomdelte reklamer.
Nu kommer der en ny undersøgelse ind i debatten. Per Østergaard Jacobsen, der er ekstern lektor på CBS, og som står bag undersøgelsen, mener at effekten af tilbudsaviserne er dalende og at dagligvarer ville være billigere uden tilbudsaviser:
“Omsætningen i dagligvarebranchen er stagnerende, mens mængden af tilbudsaviser er steget med over 20 procent. Effekten af gratisaviser er altså faldet markant og det er et faktum, som de mange interessenter omkring tilbudsavisen ikke kan løbe fra” og han fortsætter:
“Uden tilbudsaviser kunne man sætte prisen på dagligvarerne ned med 3 procent.”
Konklusionen er ifølge Politiken i tråd med Konkurrence- og Forbugerstyrelsens analyse af dagligvarehandlen. Den slutter, at tilbudsaviserne generelt fordyrer vore dagligvarer. Den konklusion er Dansk Erhverv, der taler dagligvarekæders og reklamebureauers sag uenig i.
Markedsdirektør Henrik Hyltoft siger, at tilbudsaviserne optimerer konkurrencen mellem kæderne. Samtidig henviser han til undersøgelser, der viser, at en tilbudsjagende gennemsnitsfamilie kan spare op til 30 procent på husholdningsbudgettet.
Per Østergaard Jacobsen holdning er, at den intensiverede udbredelse gør at tilbudsaviser er blevet et helt marked i sig selv:
“Detailledet er i princippet tvunget til at tænke nyt, fordi effekten af tilbudsaviser er aftagende, men man er låst fast i annoncetilskuddet fra industrien. Hvis tilbudsaviserne ikke virker så godt som tidligere, skruer man op for oplaget for at få den samme effekt” (Politiken Lørdag, p. 12)
1 mia. kroner detailsalg rykker til mobilnettet
Webbureauet Dwarf forudser, at mobil e-handel vil runde en mia. kroner om få år, og at op mod en million danskere til den tid vil foretage køb fra deres mobiltelefoner.
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel er da også positive overfor udviklingen for e-handel, som de avancerede smartphones trækker i en positiv retning:
“Mobilshopping vil absolut være en af driverne til, at endnu mere detailhandel kommer til at foregå på nettet. FDIH spår, at vi går fra, at 15 procent af detailhandlen i dag foregår på nettet, til at 50 procent foregår på nettet inden 2020. Her vil smartphones være en afgørende faktor”, siger direktør Annette Falberg, FDIH.
Hun opfordrer derfor firmaer med nethandel til også at komme i gang med mobilversioner af deres butikker, mens virksomheder, der er på vej ud på nettet, skal tænke mobilhandel ind fra starten
Professor i e-business på CBS, Jan Damsgaard, er enig i, at danske virksomheder er nødt til at reagere på udviklingen:
“Det er vigtigt, at virksomhederne gør sig klar til dette, når det store ryk kommer. Datahastigheden bliver højere, og priserne bliver lavere. Når alle snart har en smartphone, vil det være en forventning, at man tilbyder mobil adgang. Hvis man ikke har det, bliver man straffet af forbrugerne”. (Børsen, p. 37).
Iphone brugere køber fem gange så meget via mobilen som andre smartphone brugere
Hver gang en dansk bruger af en smartphone fra Nokia eller med Android-system bruger én krone på at købe varer, tjenesteydelser eller programmer via sin telefon, anvender en Iphone bruger næsten fem gange så stort et beløb.
Ovenstående er fra undersøgelsen “Mobilshopping 2011”, som analysevirksomheden Userneeds har udarbejdet på vegne af webbureauet Dwarf blandt 2.900 danskere i alderen 18-65 år.
Undersøgelsen viser, at smartphone-ejere i snit køber for 148 kroner om året fra mobiltelefonen. Men mens Iphone-brugere køber for 308 kroner, køber Android-baserede og “Symbian og andre” – dvs. primært Nokia-telefoner for 59 kroner.
Mobiltelefoner baseret på mobilversionen af Windows, begrænser sig til køb for 21 kroner årligt (Børsen, p. 36).
Klikrate bedre på mobiltelefoner
“Klikraten for det desktopbaserede internet er på 0,1 procent, mens den er 0,7 på mobiltelefonen” siger adm.dir. i mediebureauet Mindshare, Martin Ove Rasmussen.
Det er der flere årsager til ifølge Mindshare-direktøren. For det første er der som regel kun en enkelt annonce ad gangen på mobiltelefonen, dernæst kan man målrette annoncerne, fordi man f.eks. kender lokaliseringen.
Han mener, at vi i de kommende år, vil se en kraftig vækst på annoncemarkedet på den mobile platform først og fremmest på grund af den øgede brug af smartphones.
Ifølge Mindshares undersøgelser har 32 procent af danskerne i dag en smartphone, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år (Berlingske Business, p. 12-13).
Lyndating i Silicon Valley for tre danske virksomheder
Tre danske virksomheder, der udvikler koncepter til nettet, har været i Silicon Valley for at skaffe investorer til deres nyudviklede koncepter.
Martin Ferro-Thomsen, en af stifterne bag den succesrige onlinepubliceringsplatform Issuu, er taget til arrangementet “Startup Mansion” i Silicon Valley for at gøre opmærksom på – og trække penge til – sit nye initiativ, Conferizer, der giver onlineadgang til et overblik over alle verdens konferencer og udvælger dem, som man bør være særligt interesseret i.
En anden dansk virksomhed, der har fået lov til at pitche sit koncept foran et hold af de mest indflydelsesrige investorer i Silicon Valley, er SocialViper, der er et forbindelsesled mellem brands og fans.
Et lille stykke software kan installeres på en Facebookside eller en almindelig website, hvorfra store mærkevareproducenter kan interagere med deres kunder, men man kan også sælge f.eks. T-shirts til dem, der ønsker at gøre mærkevaren til en del af deres personlige identitet.
“Vi ved, at når Real Madrid køber en ny spiller, så sælger de øjeblikkeligt T-shirts for et beløb, der næsten svarer til ,hvad de har betalt for spilleren” fortæller kvinden bag SocialViper, Lisbeth Chawes.
Et tredje dansk firma, Gruvi, har fået lov til at få taletid for Facebook-folkene. Gruvi har udviklet en lille applikation tl Facebook, der holder øje med, hvad du klikker på og synes om i Facebook og holder det op mod, hvad dine venner klikker på og synes om. Ved at akkumulere disse data kan Gruvi anbefale produkter og tjenester til dig, baseret på dine egne præferencer – alt sammen gennem Facebook (Berlingske Business Lørdag, p. 9).
Aarhusiansk digitaltrykkeri: vi er den grafiske branches svar på Bilka.
Den aarhusianske trykvirksomhed Lasertryk.dk kalder sig selv for den grafiske branches svar på Bilka. Virksomheden har siden 1999 skabt Skandinaviens største digitaltrykkeri.
“Ligesom Bilka er vores forretning baseret på stordrift, effektivitet og strømlining. Vi har nogle af branchens laveste priser. Til gengæld bringer vi ikke ud eller skaffer varer hjem på bestilling,” siger Anders Grønborg, den ene af de to stiftere, der derfor har sagt nej til at betjene nogle af Danmarks største virksomheder. Kundebasen omfatter over 40.000 firmaer og 55.000 private.
Lasertryk.dk blev stiftet i 1999 fordi de to stiftere, Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, som medstiftere af selskabet Ung Ferie havde behov for tryksager, men ikke fandt nogle der kunne levere tilstrækkeligt billigt og hurtigt.
I 2010 havde moderselskabet bag Lasertryk.dk, Megamagnus ApS, en omsætning på 108 mio. kr. og i 2011 forventes den at stige til 149 mio. kr. I fem år er Lasertryk.dk kåret som gazelle af Børsen (Børsen Vækstdanmark, p. 10).
Læserbrev om Kunde & Co annonce
Læseren Hans-Georg Møller fra Holte skriver på debatsiden i Berlingske:
“Jeg har aldrig rigtig været klar over, hvordan varm luft ser ud. Det ved jeg nu efter at have set Kunde & Co’s helsidesannoncer om, at “krisen har medført, at det aldrig har været vigtigere at sætte kunden i centrum”.
Hvornår har det ikke været vigtigt at sætte kunden i centrum? Almindeligt købmandskab og en sort bundlinje hjælper godt på forståelsen (Berlingske Lørdag, p. 28).
Branchefolk i medierne
I forbindelse med udgivelsen af bogen: “Mads & Monopolet – parforholdet, hvor svært kan det være?” udtaler direktør for reklamebureauet Mensch, Frederik Preisler sig om betydningen af et velfungerende parforhold.
“I reklamerne møder vi singler, hvis største drøm er at møde en anden single, så de kan blive et par sammen. På samme måde er det drømmen om den klassiske kernefamilie med to karrieremennesker, som elsker hinanden højt og hvis lykkelige parforhold er fundamentet i familien, der stadig præsenteres mange steder i reklamerne. Parforholdet skal give os en oplevelse af blød wellness. Også selvom det slet ikke afspejler virkeligheden i mange parforhold”.
Frederik Preisler mener, at det er på tide, at reklamebranchen tænker parforhold ind i sine kampagner på en ny og mere tidsvarende måde:
“Det er stadig Interflora, der kommer med blomster og et budskab om, hvad blomster dog kan gøre. Måske også når man har været utro – eller hvad?”
Og han fortsætter:
“Jeg har en fornemmelse af, at vi har nået en mæthedsgrænse for de store spektakulære historier. Når vi oplever en følelse af at være afmægtige over for økonomiske kriser, store miljøudfordringer og andre, globale problemer – så vender vi os i retning af det nære liv og de små banaliteter og lader det fylde” (Berlingske Fri Lørdag, p. 6-7).
