Fem svenske bureauer bliver nu nævnt som tabere af Arla-budgetter i kølvandet på valget BBDO London til at skabe en overordnet global platform under temaet “Tilbage til naturen”.
Det er det svenske blad Resume, der fortæller historien.
I Danmark mener marketingdirektør Jesper Friis Sørensen, det er for tidligt at tale om, hvem der vinder og taber noget.
“Det globale budget vil få stor betydning for en meget stor del af vores portefølje. Det er London, der sætter dagsordenen. Nogen mister noget – andre beholder, hvad de har”, siger Jesper Friis Sørensen.
Meget tyder dog på, at valget af BBDO kan få ganske betydelige konsekvenser også på det danske marked.
Forrest i skudlinjen står DDB, som for blot et år siden vandt det nordiske mælkebudget sammen med DDB i Stockholm. Mælk vil givet blive en del af den globale platform.
Ifølge Bureaubiz’ oplysninger har DDB i København været involveret i strategisk arbejde, men herudover er Arla aldrig rigtig blevet til noget på bureauet.
I Resume nævnes DDB som en af de fem tabere, og det lægger op til et definitivt farvel til Arla også i København..
De øvrige fire svenske bureauer er Forsman & Bodenfors, Ogilvy, Lowe Brindfors og Stenstrøms Red Cell, der står til at tabe Bregott og Smør men beholder juice.
At Arla tilsyneladende er parat til at flytte et produkt som Bregott, der er et Kærgården-lignende mærke, kan skabe usikkerhed i forhold til Bates Y&R, der håndterer Kærgården i Danmark.
Mod at flytte Kærgården ind under en global platform taler dog, at det ikke er mange år siden man forsøgte sig med at lægge mærket ind under en overordnet branding-platform. Resultatet var ikke godt, og for to år siden fik Bates Kærgården tilbage.
Samtidig er der dog efterhånden ikke meget, der kan overraske branchefolk vedrørende Arla, fordi koncernen i de senere år har ført noget, der ligner en slingrekurs i sine marketingbeslutninger.
Det er således anden gang i dette årtusind, at man vil forsøge at skabe en overordnet platform. Sidst skete det i et samarbejde med Kunde & Co.
Jesper Friis Sørensen karakteriserer det globale projekt som først og fremmest en strategisk tænkning.
“Vi har absolut ingen tro på, at alle mærker skal være ens. Vi starter på toppen med det globale projekt, og så går vi hvert enkelt mærke igennem i forhold til, om det kan passe ind”, siger Jesper Friis Sørensen.
