Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Frederik Preisler fra Mensch og Steen Søndergaard fra Umwelt mener ikke, det nødvendigvis er et onde med afgiften.

Diskussionen om den varslede reklameafgift fortsætter. Således også i Børsen i dag, hvor Frederik Preisler, direktør i Mensch og Steen Søndergaard, direktør i Umwelt ikke vil hoppe med på, at det nødvendigvis er et onde med en afgift på reklametryksager.

Flere har f.eks. bebudet, at en afgift vil give højere fødevarepriser, men det er Frederik Preisler ikke enig i. Han mener, at det lige så godt kan ende med lavere fødevarepriser og at tilbudsaviserne er en usund industri:

“Jeg mener, at det er en voldsom usund industri. Vi har en af de højeste fødevarepriser i Europa, og der er ikke nogen tvivl om, at en del af årsagen er, at dem, der sælger fødevarer, er tvunget til at spille med på showet omkring tilbudsaviserne og betale markedsføringsbidrag til kæderne”.

En anden reaktion på afgiften, er at den vil medføre færre job. Bl.a. har Grafisk Arbejdsgiverforening advaret om 900 færre arbejdspladser. Det er Steen Søndergaard fra Umwelt uenig i:

“Det tror jeg ikke. En stor del af arbejdskraften ligger i dag i udlandet, og hvis løsningen bliver, at man qua nye tilbudsmedier igen ser produktionen foregå i Danmark – ja, så kan det vise sig til det bedre”.

DRRBs formand, Mona Juul, fastholder dog sin tidligere udtalte kritik om afgiften. Hun mener, at den vil presse den hårdtprøvede detailhandel og at det endda er et spørgsmål om liv eller død for virksomhederne (Børsen, p. 42-43).

Kommentarer

  1. Tak Frederik og Steen!
    Jeg blev så glad da jeg læste Børsen i morges! Så er vi tre… Tre mod resten.
    For udviklingen og branchens skyld ville jeg ønske det var omvendt. Resten mod tre. De tre-fem stykker, som bevistløst pumper snavset, glittet papir ud uge efter uge f.eks.
    Et trist og idéforladt spild, som branchen kunne få rigtig meget godt ud af, hvis nogen turde udfordre købmændene lidt. Eller bare tænke lidt – eller meget – anderledes, målrettet distribution.
    Penge som i dag bruges på distribution og udenlandske trykkerier kunne bruges på unge talenter og andre gode folk, der har idéer til hvordan vi kommer ud af krisen. Altså andre idéer end “mere af det samme”.

  2. Det er da klart, at hr. Priesler ikke ser store problemer i en afgift på tilbudsaviser, han laver jo kun højtflyvende imagereklame – aldrig noget som direkte sælger varer.
    Og med hensyn til Hr. Søndergaard kan man spørge, laver Umwelt overhovedet reklame mere?

  3. Frederik og Steen har jo helt ret.

    Tilbudsaviserne har i årevis været baseret på en tilskudsmodel, der ikke nødvendigvis har tjent hverken forbrugerne eller samfundet. De tjener så i øvrigt heller ikke nødvendigvis hverken producenterne, bureauerne eller kæderne i den endelige analyse.

    Jeg er endnu ikke stødt på et eneste holdbart argument for at blive ved med at poste så store summer og knappe ressourcer i denne form for markedsføring ud over, at de tjener til at opretholde et nulsum-spil i værdikæden fra producent over detailled til forbruger.

    At de skulle være med til at give danske forbrugere lavere priser, kan ikke bevises ift. de andre lande, vi sammenligner os med.

    At netop tilbudsaviser skulle skabe større omsætning i detailhandlen, har ingen endnu bevist, da ingen har postet det samme antal kroner i en alternativ kanal eller kanaler ift. at skabe trafik-i-butik.

    At de er med til at opretholde en bestemt omsætning kan formentlig lige så vel skyldes, at avistilbud anvendes i mønstringen af butikkernes sortimenter og dermed opnår bestemte placeringer i butikken og en særlig bevågenhed hos personalet.

    At de til gengæld er med til at forhøje markedsføringsomkostningerne totalt set og dermed i sidste ende forbrugerpriserne, hersker der næppe tvivl om – ligesom der vel ikke kan stilles spørgsmål ved, at ikke kun trykningen men i lige så høj grad logistikken omkring aviserne er til skade for miljøet.

    Dette er alt for stort et samfundsanliggende til, at det kun kan være et annoncør- eller bureauspørgsmål. Derfor må lovgiverne naturligvis træde til. Det kan da godt være, at et nogle få mister noget forretning på den konto, men nok ikke mere end, at det sagtens kan genvindes andre steder.

  4. Der er to – og kun to – legitime grunde til at indføre en afgift som denne. Enten fordi man har brug for penge i statskassen (provenu) eller fordi den aktivitet, man pålægger afgift, skader andre (eksternaliteter).

    Med et underskud omkring de 100 mia. kan lidt ekstra grunker i den slunkne statskasse nok lune, men afgiften lukker ikke engang et hjørne af hullet. At det offentlige budget i den grad minder om en forbrugsfest der er løbet løbsk, er en helt anden sag.

    Så har vi eksternaliteterne – og her hopper kæden virkelig af.

    Hvem er det der lider under tilbudsaviserne? Forbrugerne? Så har de alle muligheder for at frasige sig reklamer. Det er der nogen der gør, men rigtig mange sætter tilsyneladende pris på dem, i hvert fald nok til ikke at afmelde dem. Miljøet? Tja, men vel ikke mere end al anden papirproduktion, fx aviser og blade, som man ikke lægger afgifter på af den årsag. Hvem ellers? Nej vel.

    Når der ikke er nogen eksternaliteter, vil afgiften udelukkende betyde en mindre effektiv reklamedistributionsøkonomi, fordi den kunstigt forhøjer prisen på tilbudsaviser. Og kom ikke og fortæl mig at tilbudsaviser er en dårlig forretninger for kæderne. Meget kan man beskylde dem for, men købmandsskab har de immervæk forstand på.

    Lur mig om ikke den primære årsag til afgiften er at ophavsmændene bare ikke bryder sig om de “vulgære” reklamer.

    DISCLOSURE: Jeg lever af digital markedsføring, så afgiften er en fordel for mig og min virksomhed. Det ændrer ikke på det principielle i sagen.

  5. Kære David
    Næsten 90 pct. af de danske tilbudsaviser indsamles og genbruges op 7 gange til fx køkkenruller, æggebakker, emballage og nyt papir. Så at kalde tilbudsaviser spild og svineri er måske en anelse overdrevet.

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club