To nye næstformænd i KreaKom

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Jan Duckert takkede af efter mange år som næstformand – men forbliver i bestyrelsen, der fik to nye medlemmer og to nye næstformænd.

Mona Juul fra Envision er uændret formand for bureauerne i KreaKom, og det forlyder, at hun blev genvalgt ”med store klapsalver” på generalforsamlingen forleden.

Nok ikke så mærkeligt, for foreningen har oplevet stor fremgang i hendes formands-periode, hvor hun har arbejdet tæt sammen med adm. dir. Tine Aurvig-Huggenberger.

Strategien lød på 50 pct. flere medlemmer i perioden 2013-2015, og det er nået. Foreningen har haft en medlemsfremgang på 81 % siden 1. januar 2013, og omfatter nu 164 bureauer fordelt på 121 medlemmer.

Succeskriteriet for 2015 var en vækst på 10 pct – resultatet blev +20 pct nye medlemmer.

Generalforsamlingen blev også til et farvel til Jan Duckert på næstformandsposten – en post han har varetaget i mange år. Han bliver dog i bestyrelsen.

Nye næstformænd

GroupMs øverste chef, Jonas Hemmingsen blev genvalgt som næstformand – og så blev der valgt to nye.

Kresten Schultz Jørgensen, Founder & Managing Partner, Lead Agency, blev både valgt ind i bestyrelsen – og valgt som næstformand, mens Jens Peter Jensen, Partner, Hjaltelin Stahl, udvidede sit engagement med en næstformandspost.

Udover udskiftning i næstformandsstolene indtrådte Peter Sterup, adm. direktør, PrimeTime, i bestyrelsen mens Susanne Lund, CEO, Konstellation & Republica og Morten Hershøj, CEO, Another, blev valgt som suppleanter.

Samtidig valgte Lise Westphal, Seniorpartner, Primetime, og Mads Munk, Founder & Owner, M2Film, at træde ud af bestyrelsen.

Generalforsamlingen rummede også en diskussion om udbudsprocesser, der mundede ud i opbakning til foreningens arbejde på området.

Kreativitet & Kommunikations bestyrelse:

  • Mona Juul, CEO, Envision (formand).
  • Jonas Hemmingsen, CEO, GroupM Nordic (næstformand).
  • Kresten Schultz Jørgensen, Founder & Managing Partner, LEAD Agency (næstformand).
  • Jens Peter Jensen, Partner, Hjaltelin Stahl (næstformand).
  • Kim Boisen, CEO, Robert Boisen & Like-minded.
  • Jan Duckert, Bestyrelsesformand, PeopleGroup.
  • Erik Laumand, Adm. Direktør, Nørgård Mikkelsen.
  • Emre Gürsoy, Global President & COO, adpeople.
  • Peter Sterup, Adm. Direktør, PrimeTime Kommunikation.
  • Michael Bramsnæs, Adm. Direktør, TCC-The Competence Company.
  • Peter Gottfredsen, CEO, Omnicom Media Group.
  • Liselotte Lund-Rasmussen, COO, Fireball.

Suppleanter:

  • Morten Hershøj, CEO, Another
  • Susanne Lund, CEO, Konstellation & Republica.