Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Efter at have valgt nye bureauer for godt et år siden, kommer Toyota nu ud med den første større kampagne fra bureauets hånd, som samtidig er den største brandingkampagne i årevis. Budskabet er, at Toyota har en ny mission eller rettere to.

For godt et år siden stoppede Toyota sit samarbejde med Saatchi & Saatchi Danmark efter otte års samarbejde.

I stedet valgte man på europæisk – og dermed også dansk – plan at samarbejde med The&Partnership, der på det tidspunkt ikke var repræsenteret i Danmark.

Det er de nu og de står nu – i et integreret samarbejde med m/Six – for den første større kampagne under det nye samarbejde med Toyota Danmark.

Samtidig er det ifølge en pressemeddelelse den ’største brandingkampagne i årevis’.

Toyotas nye mission er at gå fra at være en bilproducent til en leverandør af mobilitet. Samtidig vil man gå efter i 2050 ikke længere at udelede Co2, hverken fra Toyota-bilerne eller fra produktionen af samme.

Anledningen til kampagnen er Vinter OL og de paraolympiske lege, hvor man sponserer to danske elitesportsudøvere: Speedskateren Elena Møller Rigas, der er fanebærer for Danmark ved de olympiske lege her i februar og snowboarderen Daniel Wagner, der er med til para-olympiske vinterlege i Pyeongchang i Sydkorea i marts.

Begge har opnået mål, der synes svære, næsten umulige og det er også det fokus, Toyotas kampagne har og som bærer navnet: Start Your Impossible.

”Elena og Daniel er både inspirerende ambassadører og lysende eksempler på Start Your Impossible: Som dansker er det i sig selv nærmest umuligt at drømme om gå efter en medalje til vinter-OL. Elena Møller Rigas stiller op i en sportsgren, hvor der ikke er nogen steder i Danmark at træne, så hun rejser 250 dage om året. Daniel Wagner er benamputeret – har det sat ham tilbage? Nej, han sat sig for at vise omverdenen – og sig selv – at han kan være blandt de bedste, ikke kun til sommer-OL, men også vinter-OL,” siger Nikolaj Ledet, marketing manager i Toyota Danmark.

Kampagnen kommer til at køre intensivt under de to idrætslege og faktisk helt frem til 2024, hvortil Toyota har tegnet sponsoraftaler med de to idrætsudøvere.

Kampagnen kommer til at foregå bredt på alle kanaler inkl. en outdoor på Rådhuspladsen, i lufthavnen, på tv og native advertising på ekstrabladet.dk.

De to film er lavet af The&Partnership, som rent praktisk sidder ude hos kunden en dag om ugen.

”Vi søger en tættere integration – både i vores bureausamarbejde og vores kommunikation. Og det udlever vi: The&Partnership sidder fysisk sammen med m/SIX og tænker audience og kreativitet sammen fra begyndelsen. Samtidig sidder teamet fra The&Partnership fysisk hos os en dag om ugen, hvilket er med til at give os et endnu tættere samspil til fordel for både os og bureauet,” siger Nikolaj Ledet.

Credits: Creative leads Sebastian Artmann & Rune Svends Nielsen, mens Kenny Brendstrup er ansvarlige for produktion- og projektledelse.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer