“Yeah – it’s halftime America,” raspede Clint Eastwood i sidste måneds Superbowl reklame. En to minutter lang film for Chrysler, der gør Detroits Fugl Phønix-historie til hele USAs.
Ud af asken rejser ikke kun bilbyen, men hele nationen sig, og historien om rejsen mod forandring ramte dybt hos først seerne, siden på nettet – med over 10 mio. visninger på YouTube og et hav af kommentarer.
Mazda har også en ødelagt by som centrum for sin kommunikation – med en film, der kom ud før Chrysler, og som TED ads worth spreading har valgt til en 2012 nominering.
Den japanske bilfabrik henter ikke et film-ikon på banen, men Masahiro Moro, der er executive officer. Ikke helt det samme som Clinten – til gengæld så trumfer de Chrysler på murbrukker, med vor tids ultimative ruinby; Hiroshima.
I filmen Mazda Story – The Challengers lyder det – til billeder af den stigende sol og børn, der sætter lys – både i vandet samt klip til den atombombede by – således:
“On August 6th, 1945 a city that flourished for hundreds of years disappeared in a second. This history of ours has given us the ability to overcome challenges.”
Søren Nøhr, tekstforfatter, digital evangelist og partner i Bates Y&R, ser i trenden med de ødelagte byer en dybereliggende tilgang til kommunikation:
“Vi er nede i grundlags-tænkningen: Her ser vi ikke på bilernes krom eller deres køreegenskaber, men om hvorfor og hvordan vi laver dem. Det er overlevelseskampen eller -driften, og alt hvad deraf følger af mod, beslutsomhed og fællesskab, de tapper ind i. Det giver spottene en inderlighed, der er svær at komme udenom,” siger Søren Nøhr.
Men en atombombet by som afsæt for en reklame …
“Hiroshima er symbolet på en krigshandling – og er samtidig en del af vores modernitet. Byen er et ikon – som også de øde blokke i Detroit er det. Fortællingen handler om, hvordan befolkningen, almindelige mennesker, kommer videre fra nul. Det er storytelling i højeste potens, nærmest en genfortælling af civilisationshistorien. Og den rækker ud over både køn og afgrænsede segmenter – det er en historie, vi alle er fælles om. Men brand’et gør den til sin egen,” siger Søren Nøhr.
Lige én gang til: A-bomber og bilreklamer … hvor går grænsen?
“Ved djævelske eller kriminelle overgreb. Men her taler vi om ikoniske katastrofer og nationale og basale kriser, som befolkninger rejser sig fra. Og vi hylder dem og føler fællesskabet. Det harmonerer fint med brands som f.eks. bilmærker, der i dén grad er identitetsskabende – du vil næppe kunne se toiletpapir eller kuglelejer tappe ind på en fortælling om Fugl Phønix eller andre katastrofefortællinger,” siger Søren Nøhr.