Antallet af indsendte arbejder til dette års True Award steget med 55 pct. i forhold til sidste år. Men shortlisten er ikke vokset tilsvarende, men holder sig i stedet på samme niveau som sidste år.
44 nomineringer er blevet til 46 i år – dækkende over et lille fald i filmkategorien og pæn stigning i håndværkskategorien.
Indsendelser stiger, men shortlisten er uforandret – dækker det over et faldende niveau?
“Nej, snarere over en jury, der hellere vil beskyldes for at have været for hård, end for at have udvandet kategorierne. Vi vil ikke anvende et matematisk princip om, at en vis procentdel af arbejderne skal på shortlisten. Juryen lægger en snittet for en shortlisteplacering ud fra de indsendte arbejders kvalitet, og det skal fortsat være forbundet med stor ære og faglig respekt at komme på shortlisten i True Award,” siger juryformand Christian Bévort fra Producentforeningen.
Sidste år delte 9 bureauer de 21 nomineringer i filmkategorierne, i år står hele 13 bureauer bag de blot 18 nomineringer. Samme tendens gør sig gældende blandt produktionsselskaberne.
Toppen af sidste års shortliste udgjordes af Uncle med 7 film-nomineringer, Wibroe, Duckert & Partners med 4 og Kommunikationsbureauet København med 3. I år topper &Co med 3 nomineringer, mens tre bureauer – Grey, BBDO og Brandhouse – har to hver.
I håndværkskategorierne skulle 2 af 3 parter – kunde, bureau og produktionsselskab – være danske for at man kunne komme i betragtning. Nu er kravet, at blot 1 af parterne er dansk, og det er en medvirkende årsag til stigningen i nomineringer – fra 23 til 28.
Bureauer nomineret i filmkategorier (+ håndværks-kategorier)
- 3 (+2) &Co
- 2 (+4) Grey København
- 2 (+1) Brandhouse
- 2 (+1) BBDO
- 1 (+3) Saatchi & Saatchi
- 1 (+2) DDB
- 1 (+1) Co+Høgh
- 1 (+1) Robert/Boisen & Like-Minded*
- 1 Bates Y&R
- 1 Hjaltelin, Stahl & Co
- 1 Uncle
- 1 Plant
- 1 Lego Iha
- 0 (+4) Mensch
- 0 (+3) AarhusKontoret
- 0 (+2) 2+1
- 0 (+1) McCann Copenhagen
- 0 (+1) Zupa
- 0 (+1) Recommended
- 0 (+1) Kapina
* Bureauet har ikke selv sendt ind til konkurrencen.
Produktionsselskaber nomineret i filmkategorier (+ håndværks-kategorier)
- 3 (+3) M2 Film
- 2 (+9) Bacon
- 2 (+4) Hundred Percent Film Prod.
- 2 (+1) Treshow Filmproduktion
- 2 &CO (heraf 1 med Diktator Film)
- 2 BBDO
- 1 (+2) Spoiled Productions
- 1 (+1) Co+Høgh
- 1 (+1) Gobschmack Production
- 1 Pegasus Production/Roadmap
- 1 Plant
- 0 (+3) Team WPP Retail/Duckling
- 0 (+1) Acne
- 0 (+1) Blink Productions
- 0 (+1) McCann Copenhagen
- 0 (+1) Otto Productions Finland