Trykkeri køber designvirksomhed

FiG

Novagraf i Aalborg har overtaget en ligeledes nordjysk designvirksomhed og dermed styrket sin grafiske afdeling.

Det aalborgensiske trykkeri, Novagraf A/S, styrker sin grafiske afdeling med købet af designvirksomheden Randorff.

Randorff, der er ejet af Kasper Dyrvig Randorff, holder til i Klarup lidt uden for Aalborg.

“Med købet af Randorff, og ansættelsen af Kasper Dyrvig Randorff, får vi opfyldt ønsket om at blive endnu bedre på designområdet og føler os endnu bedre rustet til at imødekomme kundernes ønsker og behov. Og med en styrket grafisk afdeling, står vi rigtigt godt rustet til at fortsætte den positive udvikling vi allerede er inde i,” siger adm. dir. Lasse Jørgensen, Novagraf.

Novagraf har i forvejen ni grafikere.

“Som en del af Novagraf A/S kan jeg fokusere 100% på løsning af opgaverne og lægge det administrative arbejde på hylden. Et andet plus, er de mange nye kollegaer til at sparre med,” siger Kasper Dyrvig Randorff..