I dagens Politiken kan man læse, at 8-tallet – det seneste bygningsværk fra tegnestuen BIG helt ude i Ørestadens yderste hjørne – ifølge Huffington Post er spektakulært nok til at være med på en anerkendt amerikansk liste over årtiets mest markante byggerier (http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1163522/amerikansk-mediefaenomen-skamroser-kolos-i-oerestad/).
Jeg har ikke set de ni andre byggerier på listen i virkeligheden, men i efteråret var jeg ude at opleve 8-tallet tæt på. Og det er et spektakulært, markant og på alle måder fascinerende byggeri, som det ligger der med fri udsigt over den helt flade Kalvebod Fælled. Når man er kravlet op til toppen og står på 9. etage, virker det nærmest som om, man er nået til verdens ende.
Det er muligt, fagfolk kan indvende, at 8-tallet ikke udmærker sig ved at være noget særligt håndværksmæssigt eller er bygget i specielt luksuriøse materialer. Men det er uomtvisteligt, at ideen bag er langt mere begavet og gennemtænkt end de fleste andre bygninger, der er opført herhjemme de sidste 10 år. Ikke mindst kontrasten til de fleste andre metervare-bygninger i Ørestaden er slående.
Parallellen til reklamekampagner, der virkelig skiller sig ud fra mængden, er en stærk ide, som overskygger alt andet. Spørgsmålet, der tit melder sig i den forbindelse, er, hvordan pokker fik de solgt den ind til kunden? Hvordan fik de anskueliggjort, hvor fedt og fascinerende slutresultatet ville være, så overbevisende at kunden turde kaste sig ud på det helt dybe vand.
Jeg ved ikke, hvordan BIG fik solgt 8-tallet ind, men jeg har fundet en video, der måske giver en del af svaret. Her præsenterer Bjarke Ingels på aldeles overlegen vis tankerne bag 8-tallet på en måde, så de bliver levende, og man kan se det for sig, selvom det hele endnu kun er gode ideer og streger på et tegnebræt (http://vimeo.com/channels/33450).
Nu hvor bygningen er opført, er det bedste selvfølgelig at tage til Ørestadens yderste frontier og få oplevelsen i ægte 3D, men videoen tjener som et pragteksempel på præsentationens ædle kunst.
Paul Hertz står bag udvælgelsen af ugens udvalgte – i hvert fald indledningsvist. For alle er velkomne til at komme med bidrag. Konceptet er de mere finurlige inspirationskilder frem for de mere klassiske som reklamefilm og annoncer.
Ugens udvalgte fra før jul
Storm P. skal en gang have sagt, at statistik er som en gadelygte – ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til. Hvorvidt man kan tilslutte sig det synspunkt afhænger nok af, hvordan man har det med tabeller og Excel-ark.
Men tit ender briefinger, debriefinger og workshops med at være en slavisk gennemgang af allehånde tilgængelig statistik om en given kategori, i stedet for at være en begavet og kvalificeret diskussion af den reelle opgave, der foreligger – det Hanne Feldthus kaldte “dilemmaer” i gårsdagens udmærkede klumme her på Bureaubiz.
Som en del af den kreative proces kan statistik være enormt oplysende og berigende. Hvis det altså bliver fremlagt på den rigtige måde, så det interessante fremdrages, og selve præsentationen inspirerer til det videre arbejde.
Uden fortolkning og stillingtagen kan Excel-ark, lagkagemodeller og søjlediagrammer derimod være noget af det mest dræbende at have med at gøre. Uanset hvor mange farver og nye PowerPoint-effekter der fyldes på. Med mindre man er en ægte nørd eller et mediebureau.
Til gengæld kan en engageret nørd gøre selv den tørreste statistik levende og inspirerende. I England har BBC skabt en dokumentar, “The Joy of Stats”, der har som sit erklærede mål at gøre statistik levende for seerne.
Du kan læse om programmet her — mensdette fantastiske klip viser, hvordan en engageret og levende fremlægger med en smule teknologisk hjælp kan fange publikum med sin gennemgang af en statistik, der ellers sagtens kan opfattes som både deprimerende og kompleks.
Den svenske professor, der præsenterer, hedder Hans Rosling. Han skulle være lidt af en Internet-kendis og har som erklæret mål at udrydde kedelig statistik. En søgning på hans navn på YouTube giver masser af eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre, når man bare er hjemme i sit stof.
