Ugens udvalgte: Flash Mob – don’t believe the hype …

Paul Hertz,
Strat. planner, Hertzlig.dk

Når T-Mobile folder sig ud, er det planlagt ned i mindste detalje – men hvad nu hvis, et eller andet går galt? Her er et opdigtet tilfælde, hvor en flash mob går galt.

Flash mobs har efterhånden udviklet sig fra at være undergrund og ikke-kommercielle happenings, som det fx kendes fra aktionsgruppen Improve Everywhere (www.improveverywhere.com), til at være et jævnligt brugt værktøj i markedsføring af mærker eller services.

Det startede vist nok hos Sony BMG, da de skulle lancere den remixede udgave af Michael Jackons “Thriller”-album og lod dansegrupper udføre Thriller-dansen på offentlige steder rundt om i verden – herunder på Hovedbanegården i København.

Her hægtede de sig på en undergrundsbevægelse, der startede med en flok Filipinske straffefangers dans i fængselsgården, og en YouTube-søgning på “Thriller Dance” giver i dag langt over 100.000 hits.

Sidenhen har andre markedsførere grebet flash mob handsken. Blandt de bedste og mest kendte er vel T-Mobiles brug af dansere og sangere, som senest gav sig udslag i den ganske imponerende “Welcome Back” event i Heathrow Airport (http://www.youtube.com/watch?v=NB3NPNM4xgo).

På den måde er flash mobs en overraskende måde at skabe opmærksomhed på. Rigtigt udført tilfører de mærket masser af humør og kan være med til at skabe sympati. Derfor er det helt sikkert et værktøj, der også fremover vil indgå som en fast del af marketingpaletten.

Det fede ved flash mobs er det uventede og lidt improviserede. Når T-Mobile folder sig ud, er det planlagt ned i mindste detalje, og de mener sikkert, de har taget højde for alt. Men som med alt, der foregår live ude i virkeligheden, er der jo et usikkerhedsmoment – hvad nu hvis, et eller andet går galt?

Det sker selvfølgelig ikke, men denne lille præsentation om et opdigtet tilfælde, hvor en flash mob går helt galt, giver alligevel stof til eftertanke i en digitaliseret verden, hvor informationen, sandhed og løgn flyder frit uden filter: http://www.boingboing.net/2010/12/04/fictional-story-of-a.html

Paul Hertz står bag udvælgelsen af ugens udvalgte – i hvert fald indledningsvist. For alle er velkomne til at komme med bidrag. Konceptet er de mere finurlige inspirationskilder frem for de mere klassiske som reklamefilm og annoncer.

 Ugens udvalgte fra i tirsdags

Tænk på en branche, hvor nye kunder ofte skaffes gennem konkurrencer eller udbud med flere deltagere, der byder ind på en mere eller mindre veldefineret opgave. Hvor ideer og løsninger ofte præsenteres på plancher eller i tekstform, som forudsætter masser af forestillingsevne og fantasi af dem, der skal beslutte sig for hvilket forslag, der vinder.

Det kunne være reklamebranchen. Eller digital, PR, design eller kommunikation. Men det kunne også være arkitektbranchen, hvor meget new bizz foregår på en måde, der ligner det, vi bedriver i kommunikationsverdenen.

Og ligesom folk uden for vores branche kan have svært ved at forestille sig, hvordan man kan forklare en kampagneide ud fra nogle plancher, et par håndtegnede skitser og en masse ord i en PowerPoint, kan det virke komplet uforståeligt, at en model i brunt pap og nogle luftige floskler kan overbevise et dommerpanel om at bygge et monument, der skal stå i flere hundrede år.

Vi andre kan da i det mindste trøste os med, at et dårligt resultat som oftest er borte og glemt, når kampagneperioden er overstået.

Fredag eftermiddag blev en alternativ arkitekturkonkurrence afsluttet. Konkurrencen “Vis os, hvordan vi skal bo – tæt” havde til formål at præsentere visioner for, hvordan vi mennesker skal bo i fremtiden, så urbanisering, bæredygtighed, fællesskab og livskvalitet kan gå hånd i hånd.

Alle konkurrenceforslag skulle indsendes som små film, og selvom det bliver lidt arty farty og meget visionært undervejs, er der også en del af de mange forslag, der sagtens tjene som inspiration til, hvordan man kan præsentere sine gode ideer for andre. Læs om konkurrencen og se filmene her: www.botaet.dk