Jul og Nytår nærmer sig med hastige skridt. Dermed er det også tid for nytårsforsæt. Vi skal igen til at holde op med at ryge og drikke, mens vi til gengæld lover at spise flere grøntsager og motionere mere.
En af målsætningerne for det kommende år kunne selvfølgelig også handle om at udfordre sin kreativitet. Jeg har tidligere henvist kunstneren Dominic Wilcos’ Speed Creating projekt (http://variationsonnormal.com/speed-creating/), men er nu faldet over en mere radikal udgave af ideen om at skabe noget nyt hver dag.
Under fællesnævneren “Make Something 365” har kunstneren Noah Scalin samlet en række eksempler på folk, der har sat sig for at skabe noget hver dag i et helt år. Scalin er selv gået foran med sit Skull-A-Day projekt, hvor han hver dag på en eller anden måde har frembragt et kranium (http://www.skulladay.blogspot.com/).
De fleste andre projekter er også af udførende kunstnerisk karakter, hvor folk skaber et eller andet kreativt – en maske, en burger og så videre – men der er også dem, der forpligter sig til at skrive en blogpost på mindst 500 ord hver dag og lignende.
Alt i alt byder Make Something 365 på masser af inspiration til alternative nytårsforsæt, der kan udfordre både viljestyrke og kreativitet
http://makesomething365.blogspot.com/
Paul Hertz står bag udvælgelsen af ugens udvalgte – i hvert fald indledningsvist. For alle er velkomne til at komme med bidrag. Konceptet er de mere finurlige inspirationskilder frem for de mere klassiske som reklamefilm og annoncer.
Ugens udvalgte fra i fredags
Flash mobs har efterhånden udviklet sig fra at være undergrund og ikke-kommercielle happenings, som det fx kendes fra aktionsgruppen Improve Everywhere (www.improveverywhere.com), til at være et jævnligt brugt værktøj i markedsføring af mærker eller services.
Det startede vist nok hos Sony BMG, da de skulle lancere den remixede udgave af Michael Jackons “Thriller”-album og lod dansegrupper udføre Thriller-dansen på offentlige steder rundt om i verden – herunder på Hovedbanegården i København.
Her hægtede de sig på en undergrundsbevægelse, der startede med en flok Filipinske straffefangers dans i fængselsgården, og en YouTube-søgning på “Thriller Dance” giver i dag langt over 100.000 hits.
Sidenhen har andre markedsførere grebet flash mob handsken. Blandt de bedste og mest kendte er vel T-Mobiles brug af dansere og sangere, som senest gav sig udslag i den ganske imponerende “Welcome Back” event i Heathrow Airport (http://www.youtube.com/watch?v=NB3NPNM4xgo).
På den måde er flash mobs en overraskende måde at skabe opmærksomhed på. Rigtigt udført tilfører de mærket masser af humør og kan være med til at skabe sympati. Derfor er det helt sikkert et værktøj, der også fremover vil indgå som en fast del af marketingpaletten.
Det fede ved flash mobs er det uventede og lidt improviserede. Når T-Mobile folder sig ud, er det planlagt ned i mindste detalje, og de mener sikkert, de har taget højde for alt. Men som med alt, der foregår live ude i virkeligheden, er der jo et usikkerhedsmoment – hvad nu hvis, et eller andet går galt?
Det sker selvfølgelig ikke, men denne lille præsentation om et opdigtet tilfælde, hvor en flash mob går helt galt, giver alligevel stof til eftertanke i en digitaliseret verden, hvor informationen, sandhed og løgn flyder frit uden filter: http://www.boingboing.net/2010/12/04/fictional-story-of-a.html
