Detailhandlen har været i gang i månedsvis, tømmermændene efter de første julefrokoster har lagt sig, og så er det endda først fra i dag, det for alvor går løs.
Der er altså snart ikke flere undskyldninger for ikke at være i julestemning. I år er selv vejret med til at sprede den, så hvad venter du på? Men måske tænker du over, hvad årets jul mon kommer til at koste.
Med samme sikkerhed som butikkernes præmature introduktion af pynt, brunkager og udvidet byttegaranti bliver vi hvert år bombarderet med tal og spådomme om, hvad dette års jul kommer til at koste. Bliver det dyrere eller billigere end sidste år, og hvor meget skal der købes gaver for?
Forudsigelserne præsenteres i reglen som tørre tal sat i forhold til en gennemsnitsfamilie eller lignende. Og mens den slags jo kan være interessant nok, er det sjældent noget, der efterlader et varigt indtryk. Det gør til gengæld årets Christmas Price Index ® fra den finansielle rådgivningsvirksomhed PNC, som jeg i dag er blevet tippet om af min kollega Kasper.
Christmas Price Index minder om det mere kendte Big Mac Index og er en slags tilbagevendende temperaturtagning på det økonomiske klima set i relation til den stundende højtid.
Med udgangspunkt i julesangen “12 Days of Christmas” fortæller PNC, hvordan dette år ser ud i forhold til de foregående. Det er i sig selv ikke så fantastisk, men eksekveringen i år er helt forrygende.
Så tag høretelefonerne på og giv dig hen til den mest fængende præsentation af tal og statistik, denne jul byder på:
http://content.pncmc.com/live/pnc/microsite/CPI/2010/index.html
Det er i øvrigt B-Reel og danske Pelle Martin, der står bag sitet.
Paul Hertz står bag udvælgelsen af ugens udvalgte – i hvert fald indledningsvist. For alle er velkomne til at komme med bidrag. Konceptet er de mere finurlige inspirationskilder frem for de mere klassiske som reklamefilm og annoncer.
Ugens udvalgte fra i onsdags
Reklamebranchen har traditionelt været besat af ungdom og forsøger desperat at ramme en idealiseret målgruppe af 25-årige young, urban professionals.
Med forudsigelig frekvens gør kritiske røster et par gange om året opmærksom på, at “de unge” slet ikke er så attraktive forbrugere, som vi prøver at gøre dem til. Vi bliver præsenteret for velunderbyggede argumenter om, at “det grå guld”, “prime time kvinder” og “baby boomers” beviseligt er langt mere købedygtige (og købelystne).
Det er alt sammen meget fornuftigt og sikkert rigtigt. Dagen efter er vi alligevel tilbage i vores jagt på ungdom.
Måske er det fordi, vi godt ved, at de, der er unge i dag, om kort tid vil overhale os, få de fede stillinger, lave bedre ting og generelt have det sjovere. Eller måske er det fordi, vi selv stadig er unge – alder er jo kun et tal, ikke?
Men hånden på hjertet – en profil på facebook og en sovende Twitter-konto gør dig ikke til en “digital native”, og hvor mange af os ved, hvad der foregår i Generation Y?. Hvad mener de for eksempel med “open source tankegang” og “den kollektive samvittighed”?
Nogle af svarene og en del mere indsigt i de 18-24-årige findes i filmen We All Want to Be Young (http://vimeo.com/16638983) fra det brasilianske adfærds- og forbrugertrendsbureau Box 1824.
Hvis du tænker, at det har du virkelig ikke tid til, så læn dig tilbage og tænk over dette rammende citat fra filmen: “If you think you already know enough and are apeace with your place in the world – well, then congratulations: You’re officially dead!”.
