Af og til sker det, at nogen finder på at navngive et komplekst eller uhåndgribeligt begreb på en måde, så man tænker – genialt, det forklarer jo alt!
Det er ikke altid, navnet er selvforklarende eller logisk, men har man først en gang forstået, hvad der gemmer sig bag begrebet “ketchup-effekt”, glemmer man det ikke sådan lige. Og selvom de færreste sikkert kender eller kan huske detaljerne bag, er “sommerfugle-effekten” også en almindelig kendt betegnelse for snart sagt alle afarter kaosteori.
Det er langt fra alle nye begreber og navngivninger, der nyder eller fortjener den samme udbredelse som ovennævnte eksempler. Især i ting, der har med Internet at gøre, synes nye begreber at dukke op hele tiden for så at være væk øjeblikket efter.
Betegnelsen “Barbara Streisand-effekten” er dog en undtagelse fra denne regel. Her er et begreb, der ved hjælp af et sjældent illustrativt eksempel, formår at forklare en lidt uhåndgribelig ting, så den bliver enkel uden af forenkles.
Hvis du (heller) ikke allerede kender Barbara Streisand-effekten, så hør satiriker og blogger Jesse Browns korte og præcise forklaring her: http://www.youtube.com/watch?v=9f0K6glgQJw. Og del den så med dine venner, så begrebet bliver en del af vores almindelige vokabularium.
Paul Hertz står bag udvælgelsen af ugens udvalgte – i hvert fald indledningsvist. For alle er velkomne til at komme med bidrag. Konceptet er de mere finurlige inspirationskilder frem for de mere klassiske som reklamefilm og annoncer.
Ugens udvalgte fra i fredags
Spørgsmålet i overskriften er ikke ment for at skræmme nogen. Men det kan måske have den effekt, for vi lever i en tid, hvor mange af os nærmest ikke tør slukke for mail, mobil og tv og lade stilheden og eftertænksomheden være netop det – stille og eftertænksom. For tænk hvis vi nu gik glip af noget.
De færreste af os kan efterhånden huske en tid uden mobiltelefon, Internet og “altid på”-mentalitet, hvor mail og SMSer tjekkes og besvares – også midt under mødet.
Det synes som en anden tidsalder, da man arrangerede at møde sine venner et bestemt sted til en bestemt tid og kunne gå ud fra, at alle faktisk var på det aftalte sted til nogenlunde aftalt tid. Det er faktisk kun 10-15 år siden, det var normen både i privat og arbejdsmæssig sammenhæng.
I dag er alt og alle i konstant bevægelse, og vi har lært, at de færreste aftaler er mere nagelfaste end, at en besked, mail eller et hurtigt opkald kan ændre planerne.
Med jævne mellemrum fortæller trendforskere, at nu vil vi snart opleve en modbølge. Lige om hjørnet venter en bevægelse kaldet “off”, plejer de at sige. “Off” handler om ikke at være tilgængelig. Det drejer sig om at være til stede i nuet uden at blive forstyrret, så man kan fordybe sig, være nærværende eller mærke og tænke efter.
Det virker bare ikke som om, “off” nogensinde for alvor har vundet indpas. Sociale medier kræver mere og mere tilstedeværelse og konstante opdateringer, så vi ikke mister kontakten med vores netværk, de fleste nye mobiltelefoner er smartphones og så videre.
Mens virksomheder og kommunikationsfolk søger at udnytte mulighederne til det yderste, diskuterer videnskabsfolk og filosoffer, om den konstante adspredelse, vi udsættes for, er ved at ødelægge vores evne til at koncentrere os.
Hvad gør det ved vores hjerne, at vi hele tiden er på? Påvirker det voksende antal distraktioner vores evne til at fordybe os og tænke? Vil Nettet i sidste ende betyde, at menneskeheden ophører med at være intelligent og i konstant søgen efter mening? Ender det med, at vi ikke tør være alene med vores tanker?
Jeg har ikke svaret på alle de store spørgsmål, men jeg har lige opdaget et website med det temmelig forpligtende navn Big Think (http://bigthink.com/). Her har forfatteren Nicholas Carr et tankevækkende videoindlæg om, hvorfor vi ikke synes, vi kan logge af og “undslippe” Internettet, fordi Nettet er ved at udvikle sig til selve rygraden i vores omgang med andre mennesker (http://bigthink.com/ideas/26565).
Det er en del af en spændende lidt længere diskussion af hvordan teknologi som sådan påvirker den menneskelige hjerne og vores opfattelse af verden, som findes her: http://bigthink.com/nicholascarr.
