Mange mærker, der hvert år skal have et antal trade-kampagne bag sig. Det giver samlet et stort antal årlige kampagner.
Hidtil har Tulip arbejdet sammen med flere forskellige bureauer på opgaverne, men man har en ambition om at få koordineret indsatsen, så kampagnerne i højere grad spiller sammen ude i butikkerne.
Men det er en svær nød at knække – og måske også for svær, konstaterer Tulips marketingdirektør, Karen Østergaard.
Under alle omstændigheder gør man dog nu forsøget.
Første hug gik forbi et utraditionelt valg i forhold til at opgaven handler om trade-kampagner.
Efter en runde tidligere i år blandt forskellige bureauer faldt valget på Umwelt, og et samarbejde blev indledt. Men det er stoppet igen.
“Vi startede et samarbejde, men det viste sig, at vi alligevel ikke kunne finde hinanden, og Tulip stoppede samarbejdet igen. Det er selvfølgeligt ærgerligt, men mere er der ikke at sige om det,” siger adm. dir. Steen Søndergaard, Umwelt.
Nu har Tulip så udfordret to andre bureauer på opgaven – Bureaubiz hører Zupa Recommended nævnt.
“Vi har besluttet os for at forsøge at finde et bureau, der kan håndtere hele porteføljen, og i den sammenhæng arbejder vi nu med to bureauer. Men der er også den mulighed, at vi må konstatere, at tankesættet er forkert – det er mange forskellige kampagner, det drejer sig om – og at vi derfor må vende tilbage til den hidtidige model med flere forskellige samarbejdspartnere,” siger Karen Østergaard.
Jagten på et samlet trade-bureau har ingen indflydelse på Tulips øvrige bureausamarbejder, der omfatter Halbye Kaag JWT, Envision i København (design) og Heyday.