Unboxer ulykker i ny kampagne

Peter Engholm,
journalist

Prisen er ofte afgørende for vores køb på nettet. Produktsikkerhed er noget nær det sidste, vi tænker på. Det vil en kampagne fra Sikkerhedsstyrelsen – og et nyvalgt bureau – gerne ændre på.

En influencer unboxer en farvestrålende vibrator købt i en udenlandsk webshop. Desværre leder vibratoren ikke op til gældende sikkerhedskrav, så den overopheder.

Sådan forløber en af Sikkerhedsstyrelsens fire nye videoer, der er del af oplysningskampagnen ‘Pas på du ikke køber ulykker online’.

Ifølge DI Handel sker op til 30 pct. af danskernes online-handler via udenlandske webshops, og det kan være problematisk, hvis forbrugeren ikke er opmærksom på, hvor i verden produktet kommer fra.

Produkter købt uden for EU’s grænser lever ikke nødvendigvis op til de sikkerhedskrav, der er til produkter inden for EU. Efter Brexit er Storbritannien heller ikke omfattet af disse krav.

Hos Sikkerhedsstyrelsen siger kommunikationschef Mette Thorn.

“Produktsikkerheden vejer sjældent tungest ved danskernes onlinekøb. Vi vil gerne have folk til at tænke over, at der kan være en risiko for at komme til skade med det, de køber.”

Kampagnen er skabt af kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, og senior art director Camille Clemmensen siger:

”Unboxing som kreativt greb taler direkte ind i problemstillingen og udgangspunktet for den adfærd, der skal ændres. Og med Rasmus Bjerg i rollen som uheldig unboxer kan vi gøre et lidt tørt budskab til underholdning.”

Kreativ direktør fra Geelmuyden Kiese, Hanne Schmidt, supplerer:

”Samarbejdet med Sikkerhedsstyrelsen er nyt, og der er altid lidt blind date over det indledende samarbejde, når man mødes efter et pitch. Men det har været godt og ligetil, og vi har været enige om, at et så usexet emne som ‘produktsikkerhed ved onlinehandel’ skulle køres ind med humor.”

Kampagnevideoerne er instrueret af Michael Toft og produceret af Friends Film Company.

Kampagnen har et forbruger- og et virksomhedsspor. Forbrugerne er mænd 18-35 år, der især klikker på billig elektronik og værktøj, og mødre 28-40 år, der skal klædes på som beslutningstager for køb til små børn, som betragtes som særligt sårbare forbrugere. Virksomhederne er de nye og mindre af slagsen, der sjældent har ansatte dedikeret til at holde styr på denne type regler og krav.