Af Caroline Tranberg, journalist
Fordomme om bureaubranchen er der nok af – men det er altså ikke dem alle, der holder vand, hvis du spørger Young Creatives. Foto: Getty Images.

Unge kreative har for længst droppet fantasien om at slå rødder i et enkelt bureau. Men i netværket Young Creatives’ nye styregruppe ved de godt, hvad der skal til for at holde på de unge. Regitze, Aske, Bastian, Mathias og Camilla elsker arbejdet som kreativ, men har også et par ønsker til branchen.

“Jeg startede i mit første bureau med tanken om, at “her skal jeg bare være i 20 år”,” fortæller Camilla om sit første møde med reklamebranchen kun fire måneder efter, hun blev færdig.

“Men så ramte samfundskonjunkturerne mig lige mellem øjnene. For så mister man en kunde som bureau, og så ryger der nogle kreative. Og pludselig blev den der fantasi om, at man skal slå rødder et sted, bare virkelig kort.”

De fem nye medlemmer i Young Creatives’ styregruppe er samlet rundt om Mathias’ spisebord på Vesterbro. Det månedlige møde er i gang, og de diskuterer både tema til næste “Ansigt til ansigt”-event og ny lokation til deres arrangement til Cannes Lions, nu hvor de ikke kan være på den sædvanlige dansker-strand.

Men i dag er Bureaubiz også et punkt på dagsordenen. For de fem unge kreative har indvilget i at åbne op om deres forhold til en reklamebranche fuld af myter om stress og forventningspres. Et billede, som på en aften fuld af grin og intern kollegasnak ikke lader til at have alt for meget hold i virkeligheden.


Young Creatives fik en ny styregruppe sidste sommer. Fra venstre til højre: Regitze Borgaard, 26, Aske Kror, 27, Bastian Kjar, 30, Mathias Juel Hansen, 25, og Camilla Dannevig Hansen, 27.

For Camilla blev det første møde med branchen et opgør med en forestilling om at skulle være i det samme bureau i mange år. I dag er hun selvstændig tekstforfatter, og rigtig glad for det.

Bastian er hos We Love People, Regitze hos Uncle Grey og Aske hos Hjaltelin Stahl. Mathias leder stadigvæk efter et job. De tre første ønsker alle at blive i deres jobs mange år endnu, men de kender også godt til den omskiftelige branche, Camilla taler om. Og heldigvis vil de også gerne fortælle branchen, hvad der skal til, for at man som ung kreativ bliver i et bureau.

“Jeg har lavet det der”
Når de kreative brainstorming sessions kører derudad, kan de fem unge kreative helt glemme, at de er på arbejde. For deres inputs er ligeså vigtige som alle andres. Men når der så skal følges op på idéerne, er det altid den kreative direktør, der har et ’final say’. Og nogle af de unge mener, at man som ung godt kan ende som arbejdshesten.

Askes indtryk er også, at mange nye unge i branchen ikke får så meget ansvar, selvom den overordnede selvfølgelig bruger ens arbejde til at bygge ovenpå.

“Det er jo fair nok, at det er sådan. Man er ung, og man skal ikke fucke alt for meget op. Men det der med engang imellem lige at få kastet en lækkerbisken i form af et projekt, hvor man kommer igennem hele processen – det er fedt!”

“Det er jo én af de ting, der er fedt ved at arbejde i branchen – at kunne sige: “Jeg har lavet det der” – altså noget, der er ude på gaden. At det er et koncept, man er kommet op med, der ikke er blevet rettet igennem 100 gange,” understreger Aske.

Der er helt sikkert et forventningspres. Men på min arbejdsplads sidder folk ikke til kl. 20 hver dag. Det gør de måske andre steder.

Konkurrence på godt og ondt
Som kreativ kan man heldigvis melde sig til tusindvis af konkurrencer, hvor man har muligheden for at følge et projekt fra idé til slutprodukt. De fem medlemmer i Young Creatives’ styregruppe har alle deltaget i konkurrencer, og både Aske og Camilla har oplevet at få et job gennem en konkurrence. For med en pris i sigte er man ikke bare tilfreds, når kunden er, forklarer Aske.

“I det daglige arbejde gør priserne også, at man ligesom kan sætte barren lidt højere. Det fedeste er, når det er kreativt nok til at vinde en pris,” siger han.


Den nye styregruppe i Young Creatives afholder igen i år et event til Cannes Lions til sommer. Her et billede fra arrangementet i 2017.

Og konkurrencer er også bare en god mulighed for unge kreative at vise, hvad de kan, understreger Mathias: For du kan ikke være i reklamebranchen uden at have en lille kærlighed til konkurrencer.

Alligevel var de fem parter enige om at fjerne guldmedaljerne, da de skulle afholde deres første “Ansigt til ansigt”-arrangement, hvor unge kreative kan præsentere deres portfolio for bureauer.

Young Creatives ønsker nemlig først og fremmest at skabe netværk mellem unge kreative og bureauerne i en branche, hvor det kan være svært at få kontakt. Og i en kamp mod netværk taber konkurrencen.

“Det skal ikke være sådan, at du ikke kan se dine kontakter og dit netværk uden at have et mindreværdskompleks over – nå ja, jeg vandt jo heller ikke sidste gang, vi sås,” siger Camilla.

Mathias mener i løbet af det sidste halve år at have set 2 eller 3 jobopslag, der leder efter en tekstforfatter eller art director. Derfor er muligheden for at netværke det vigtigste formål med Young Creatives.

Når man så får feedback, er det vigtigt, at man kan distancere sit arbejde fra sin person. Det oplevede hun [Camilla Dannevig Hansen, red.] på egen krop, da hun i et tidligere job fik at vide, at hun var “verdens dårligste tekstforfatter.”

Feedback som førsteprioritet
Feedback fra cheferne er også afgørende, mener de alle fem. Bastian fortæller, at sparring med lærerne var det, han lærte allermest af, da han gik på Reklamelinjen, hvor også Regitze, Aske og Camilla har gået. Men på bureauerne er feedback ikke førsteprioritet.

“Man kan godt mærke, at nu er det lidt i baggrunden, fordi folk har så travlt. Man skal i hvert fald selv være aktiv og insistere på – kan jeg lige få noget sparring på det her?” siger Bastian.

Camilla nikker: Konstruktiv feedback er alt. Men hun understreger også, at når man så får feedback, er det vigtigt, at man kan distancere sit arbejde fra sin person. Det oplevede hun på egen krop, da hun i et tidligere job fik at vide, at hun var “verdens dårligste tekstforfatter”.

“Der er en hård tone, så du er nødt til at vide, at den tegning eller den tekst, du lige har lavet, er ikke lig med dig. Det er bare vigtigt, at man ikke giver op, fordi nogle ikke synes, det er fantastisk.”

De andre fire har aldrig fået feedback af den kaliber. Men de kender godt følelsen af ikke at præstere optimalt, hvis man har en dårlig dag, eller som Mathias siger: “Ikke lige rammer den”.

Og alle fem unge kender også til myterne om en branche med høje forventninger, især som nyuddannet. Sådan havde Bastian det også sin første dag på job.

“Jeg havde totalt nøjern på. Man har hørt alle de her fordomme. Så første gang jeg fik en opgave, der var jeg usikker på, hvornår den var færdig. Altså, skal jeg sidde hele natten? Men så så jeg, at folk gik tidligt hjem, fordi de skulle hente børn.”

“Så der er helt sikkert et forventningspres. Men på min arbejdsplads sidder folk ikke til kl. 20 hver dag. Det gør de måske andre steder,” siger Bastian.

Jeg er allerede begyndt at tænke over –hvad hvis jeg en dag skal på barsel, og det næste kuld af unge kreative kommer. Hvornår kommer der nogen og siger: “Du er ikke fed mere”?

Forventning om at være fed
Det største forventningspres af alle kommer dog fra én selv. Med et år på bagen har Bastian været længst tid i job. Regitze har været hos Uncle Grey i tre måneder og Aske hos Hjaltelin Stahl siden september. Hos alle tre rejste spørgsmålet sig fra begyndelsen: Er jeg god nok?

“Det er en branche, hvor jo mere tid du smider i noget, jo federe bliver det bare typisk. Og i starten vil man virkelig bare bevise sig selv, så man kan godt komme til at knokle sig selv ihjel,” forklarer Aske og tilføjer, at det bedste er, når andre sætter grænser for én.

“Engang imellem har jeg fået at vide: Tag det lige roligt, gå tidligere hjem, og husk lige at slappe af og ikke køre dig selv ned. Og det er egentlig meget rart, for det er svært at trække grænsen og sige, hvornår er det godt nok? For det kan altid blive bedre.”


Her har Bastian, We Love People, netop fundet ud af, at han har vundet en Pencil til New Bloodungdomskonkurrencen for unge kreative fra hele verden, som afholdes af D&AD i England. Foto: Nada Shahada

Selvom Bastian, som den ældste i styregruppen, kun er 30 år, så ligger frygten for ikke at være med på beatet og lurer:

“Jeg er allerede begyndt at tænke over – hvad hvis jeg en dag skal på barsel, og det næste kuld af unge kreative kommer. Hvornår kommer der nogen og siger: “Bastian, du er ikke fed mere”?”

De andre nikker genkendende og Camilla tilføjer: “Alle lider af creative imposter syndrom på en eller anden måde.”

“Ja, hvornår finder de ud af, at man har faket den,” supplerer Regitze med et grin.

Mathias synes nogle gange, jobbet som ung kreativ virker for godt til at være sandt.

“Det er sådan en: Hvordan kan det være, at man tjener penge på det her? Hvordan kan det være, at jeg kan gå ud og drikke nogle øl og faktisk være på arbejde? Eller jeg sidder i en fire timer kreativ brainstorming session og kalder det arbejde,” siger han.

Mathias har ikke meget tilovers for timeregistrering: “Jeg ved jo ikke, om jeg får den fede idé og løser briefen, når jeg kværner løs på arbejde, eller når jeg sidder med min søster på et værtshus og drikker bajere. Men der har man jo fri.”

Kæphesten er tidsregistrering
De fem unge kreatives sidste kæphest er tidsregistrering, for som Bastian siger, hænger den ikke altid sammen med det reelle tidsforbrug. Og når man sidder fredag eftermiddag og skal udfylde ugeskemaet, så har man helt glemt, hvordan tiden blev fordelt, forklarer Aske.

“Så har du brugt et kvarter på denne her kunde, og hvad så med de næste 10 minutter, dem skal du skrive på intern tid. Det er meget minutiøst.”

“Det bliver bare sådan en fiktiv ting. For så var der en uge, hvor jeg ikke havde nogle opgaver, og så tænker jeg, at så kan jeg ligeså godt bruge al min tid på denne her kunde. Men så har jeg brugt alt for mange timer,” forklarer Bastian.

Mathias har heller ikke meget tilovers for timeregistrering.

“Jeg ved jo ikke, om jeg får den fede idé og løser briefen, når jeg kværner løs på arbejde, eller når jeg sidder med min søster på et værtshus og drikker bajere. Men der har man jo fri.”

At arbejde og fritid smelter sammen er dog et lod som ung og kreativ. Og der er enighed om, at vilde fester, excentriske kollegaer og fede kampagner ikke udgør den allerværste hverdag.

“Man lever jo for sit arbejde, og alle elsker deres job. Det er det, der holder motoren i gang i reklamebranchen,” siger Regitze.

Young Creatives afholder deres næste “Ansigt til ansigt”-event d. 22. februar. De deltagende bureauer er endnu ikke offentliggjort. 

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. Skriv til britta@bureaubiz.dk og få et godt tilbud. Du kan også ringe på  71 74 79 91

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • Årligt gå-hjem-møde
Køb nu

Kommentarer