Årets udgave af Advertising Effectiveness Award (AEA) blev på mange måder historisk. Aldrig har der været så mange tilmeldte cases, aldrig har der været så mange shortlistede – og aldrig har et bureau stået for Grand Prix’en to år i træk.
Men det præsterede Umwelt onsdag aften. Sidste år stod bureauet bag Orifarms Yellow kampagne og i år var det så bureauets arbejde for PFA, der blev hyldet som årets mest effektive kampagne.
I øvrigt i et bredt felt af vinderkampagner repræsenterende langvarige kampagner som Alka og Kims, digitale showcases som McDonald’s Coinhunting, offentlige kampagner som Sluk solariet og Akuttelefonen samt Legos nye forsøg på at få fat i pigerne.
Juryens melding var, at niveauet var højt og at forskellen mellem vinderne var lille. Men det blev altså Umwelts “PFA casen – pension er kedeligt” der overstrålede dem alle og hjemtog Grand Prix titlen.
En kampagne, hvor man spillede på modsætningen mellem “kedelig pension” og kendisser i annoncer – f.eks. med en annonce med et billede af rockmusikeren Jesper Bibzer og og overskriften “Bliver pension mere interessant, bare fordi vi bruger en rockstjerne?”
Man har i øvrigt netop taget hul på en videreudvikling af kampagnen, hvor hovedpersonen er Natholdsværten, Anders Breinholt.
Juryen begrunder valget således: “Casen viser en særdeles god ”kerneforståelse” af kundegruppens behov og adfærd og den er et prima eksempel på, at markedsføring kan føre sig frem på direktionsgangen iklædt en business case. Der er tale om klare, enkle men også ambitiøse mål, som ydermere er håndteret i en stærk strategisk tænkt eksekveringsplan.
Casen viser uomtvisteligt imponerende målbare resultater og har en god direkte sammenhæng med initialt opsatte mål og ambitioner – som også giver mening i den forretningsmæssige performance.”
Det er i øvrigt fjerde gang i prisens 12-årige historie, at Umwelt vinder førsteprisen. Ud over årets og sidste år har bureauet vundet for Playstation og I 2007 for Irma. Prisen er uddelt siden 2000 – så det er en imponerende track-record på hver tredje førstepris.
Mens det blandt mediabureauerne blev IUM, der kom på podiet sammen med Umwelt som Grand Prix vinder, så markerede OMD sig som det klart mest vindende bureau.
De 10 vindercases repræsenterer 10 forskellige reklamebureauer – men kun 6 forskellige mediabureauer. PHD var med på 2 vindere, mens OMD var med på hele 4.
Hele vinderlisten er her – den samlede bureauliste ses allernederst:
Grandprix
PFA CASEN – pension er kedeligt
- Reklamebureau: Umwelt
- Annoncør: PFA
- Mediebureau: IUM
Øvrige vindere
(rækkefølgen er tilfældig)
Alka – en enkel forvandling
- Reklamebureau: Fireball
- Annoncør: Alka
- Mediebureau: OMD Danmark
Max the Music – Da Pepsi Max slog ærkerivalen af tronen
- Mediabureau: Mindshare
- Annoncør: Royal Unibrew
Sluk solariet mediekampagne
- Reklamebureau: Halbye Kaag JWT
- Annoncør: Kræftens Bekæmpelse / TrygFondens Solkampagne
- Mediebureau: Vizeum
En akuttelefon, tak!
- Reklamebureau: Adtomic
- Annoncør: Region Hovedstaden
- Mediebureau: OMD
Coin Hunting med McDonald’s
- Reklamebureau: DDB Copenhagen
- Annoncør: McDonald’s Danmark
- Mediebureau: OMD Danmark
F24 – automaterne der gjorde en forskel
- Reklamebureau: Sunrise Reklamebureau
- Annoncør: F24
- Mediebureau: OMD Danmark
Kald Det Jørgen!
- Reklamebureau: Wibroe, Duckert & Partners / Netpeople
- Annoncør: KiMs
- Mediebureau: PHD Copenhagen
Ikano bank – Hvad drømmer du om?
- Reklamebureau: Rosenstand & Kyllebæk
- Annoncør: Ikano Bank
- Mediebureau: PHD Copenhagen
Create your World of Lego Friends
- Reklamebureau: Advance
- Annoncør: Lego Gruppen
- Mediebureau: Carat
AEA – bureauliste
Bureaubiz giver 1 pont for en shortliste og 5 point for en pris + 5 point for en Grand Prix
- 27 OMD
- 13 IUM
- 12 PHD
- 11 Umwelt
- 9 Carat
- 8 Vizeum
- 7 DDB
- 7 Halbye Kaag JWT
- 7 Sunrise
- 6 Adtomic
- 6 Advance
- 6 Fireball
- 6 Mindshare
- 6 Rosenstand & Kyllebæk
- 6 Wibroe, Duckert & Partners/Netpeople
- 4 Mediacom
- 3 Envision
- 2 Bates Y&R
- 2 MEC
- 2 Subsero
- 1 Adromi
- 1 BBDO
- 1 Clan B
- 1 Electric/Rainmaker
- 1 Hjaltelin Stahl & Co
- 1 Integral
- 1 Maxus
- 1 Metaphor
- 1 MontDor & Soundvenue Studios
- 1 Synergi
- 1 UncleGrey