Forleden meldte Valtech ud, at man købte eCapacity. Nu kan man så melde ud om endnu et opkøb. Denne gang i Sverige, hvor man køber bureauet Radon Creative med +60 medarbejdere, der er beliggende i Stockholm.
Radon Creative beskæftiger sig med brand strategi, film produktion, design, animation og mediehåndtering for bl.a. Electrolux, Carlsberg, Essity, Husqvarna, Ericsson, Interflora og Klarna.
Om baggrunden for opkøbet siger Valtechs group chief operating officer, Olivier Padiou:
“Hos Valtech har vi fokus på at levere exceptionelle kundeoplevelse på tværs af alle berøringspunkter, og er derfor aldeles opmærksomme på, hvor essentielt det er at kunne tilbyde kreative strategier på tværs af vores engagementer. Med tilføjelsen af Radon Creative, skærper vi vores kreative kant og løfter niveauet for de kundeoplevelser vi skaber med vores kunder. Hvor vores historier er forskellige, er vores værdier og tilgange i høj grad overensstemmende, og jeg ser frem til vores fælles succeser.”
Og fra Radon Creatives CEO, Sofia Kocken lyder det:
“Vi har altid stræbt efter at skabe holistiske brandoplevelser og har hidtil kunne levere en del af den rejse. Fusioneringen med Valtech giver os mulighed for at brede vores kreative univers længere ud. Vi kombinerer vores innovative ekspertise inde for kreativ kommunikation med det mere forretningsdrevne perspektiv på digitale oplevelser hvor Valtech excellerer, og opererer på en helt anden skala globalt.”