Verdens bedste outdoor: Reklame med et formål

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Tre arbejder kæmpede om Grand Prix’en i Cannes og dermed titlen som verdens bedste outdoor. En fransk case for IBM løb med sejren.

Budskabet på plakaterne er Smart Ideas for Smarter Cities og afsenderen er IBM. Måske bare en banal outdoor-plakat – og så alligevel ikke, for IBM og Ogilvy France har udviklet et koncept om ”reklamer med et formål”.

De store plakater er lavet med en runding, som kan fungere som halvtag, hvis den sidder øverst – og bænk hvis den sidder nederst.

Desuden var der lavet en rampe til at lægge på en trappe, så det blev lettere at trække cykler, barnevogne, kufferter etc. op.

Det var outdoor af en kaliber, som juryen ved årets konkurrence i Cannes synes så godt om, at de belønnede den med Grand Prix’en – og dermed titlen som årets bedste outdoor.

”Vi ønskede at kåre en vinder, som var en ren outdoor-løsning,” sagde jury president, Tony Granger og erklærede sig absolut tilfreds med niveauet. Der blev da også uddelt mange løver.

Tre arbejder gjorde sig gældende i forhold til Grand Prix’en. En case for Expedia fra Ogilvy i London og så et brasiliansk arbejde fra Leo Burnett i Sao Paolo for fodbold-klubben Clube Vittoria under titlen ”My blood is red and black”.

Det er en case, hvor fodbold-klubben hjælper med at skaffe bloddonorer ved at fjerne de røde striber i trøjerne.

Clube Vittorio

IBM Smart ideas for smarter cities

https://www.youtube.com/watch?v=3oVMfjO6AAg