”Vi må hellere kalde dig bureauchef”

Peter Engholm
25@mail.dk

Nicoline Olesen er direktør og partner i reklamebureauet Os, der i denne uge fusionerede med La Famila og blev en del af Par No. 1. Rene tilfældigheder, regulær lyst og al sin energi har bragt hende dér, hvor hun er nu.

I mandags var omtrent dobbelt-op på reklamebureauet Os: La Familia flyttede ind, og det øgede medarbejderstaben til næsten 20. Indflytningen sker som et led i en fusion og et opkøb, hvor jyske Par No. 1 Gruppen har købt 51 pct. af det nye Os.

Forhandlingerne mellem Par No. 1 og Os har stået på i et år, og lige så velforberedt og velovervejet den nye bureaukonstruktion har været, lige så tilfældigt og impulsivt har karriereforløbet tegnet sig for Nicoline Olesen, 36. Hun er adm. direktør, partner og med-stifter af Os – og så hun har været rigtig god til at spille håndbold, og det gav hende i sin tid et job … på et reklamebureau.

“Jeg spillede håndbold i Virum, og det gjorde Hans Henrik Rasmussen også. Klubben skulle ikke betale mig, men derimod skaffe mig et studiejob. Og Hans Henrik var adm. direktør på Y&R, og så kom jeg derind som deltids-planner. Da jeg blev færdig på RUC, med speciale i PR, skulle jeg spille håndbold og flyttede til Tyskland permanent – og kom hjem to måneder efter. Mit gamle job var blevet besat, så jeg blev kontaktassistent – heldigvis, for det var sjovt. Sjovere end plannerens tal, sjovere end PR”, siger Nicoline Olesen.

Hun var på Y&R i halvandet år, og da hendes kontaktdirektør sagde op, ville hun egentlig lede efter noget andet, men fik det ikke gjort. Men et andet job ledte efter hende – fra Sverige.

“Lotte Lydeking ville etablere et reklamebureau i Danmark. Jeg skulle være assistent for Lotte. Jeg var i tvivl, fordi jeg ikke havde været i branchen så længe, men det lød spændende, så jeg mødte på arbejde den 2. januar – men Lotte kom ikke lige ned fra Sverige den dag. Og jeg måtte sammen med en pige, der hed Maja, måtte at ud og købe skrivebord og pc. Kunder? Slå op i telefonbogen og ring til dem, I synes er spændende”, siger Nicoline Olesen.

Der var i forvejen én kunde, it-virksomheden Atea, mens et par helsides annoncer i Berlingske og Børsen bragte et mavesårspræparat fra Nycomed i hus. Siden fulgte, efter en lille bureaukonkurernce, Red Barnet. Søren Parup var trådt hjælpende til – med kreativ erfaring.

“Et år efter var vi 10 personer. Det var i tiden omkring 11. september 2001, men vi voksede hele tiden, både på kunde- og medarbejdersiden. Lotte Lydeking havde en filosofi om at bruge unge medarbejdere, hvilket var fint nok, men også turbolent. Søren var freelance, så på et tidspunkt måtte vi have vores første senior kreative team – og det blev Flemming Møldrup og Michael Stokkeby fra Bates. Samtidig har jeg jo for længst fundet ud af, at Lotte ikke kom ned fra Sverige. Så jeg gik fra assistent til bureauchef – “vi må jo hellere kalde dig noget”, sagde hun – og senere blev det til bureaudirektør”, siger Nicoline Olesen.

I 2004 ønskede Lotte Lydeking at trække sig lidt ud, og samtidig ønskede medarbejderne – Michael Andersen, Flemming Møldrup og Nicoline – at blive partnere. Med Lars Poulsen som med-investor købte man den danske del.

“Alt var rosenrødt … i 14 dage. Da blev Maersk Air, der stod 60 pct. af vores omsætning, købt af Sterling. Det var hårdt. Men jeg tror på, at hvis man laver det, man selv synes er sjovt, og hvis man bruger al sin energi, så kan det ikke gå helt galt. Samtidig trækker jeg på erfaringerne fra håndbold på højt plan: Jeg var måske ikke den dygtigste, men lærte, at hvis jeg ville være med dér, hvor det er sjovt, så skal jeg træne røven ud af bukserne,” siger Nicoline Olesen.

Og netop viljestyrken fik Nicoline Olesen brug for tidligere på året, hvor hun blev ramt af en diskosprolaps. Her var der ikke tale om “management by walking around”.

“Nej, det var snarre liggende. I fire måneder kunne jeg hverken stå eller gå i mere end fem minutter ad gangen, så kundemøder måtte jeg holde liggende. Jeg ville bare være der”, siger Nicoline Olesen.

Nu er hun der med Os – der ikke bare er vokset. Men også blevet en del af noget større.

“Vi har været tre partnere plus tre ansatte. Jeg har reelt også været piccoline og hentet printerpapir – og det er helt fint – men jeg har aldrig haft tid til egentlig personaleledelse. Jeg glæder mig til at kunne koncentrere mig om at være en god direktør. Vi skal fortsat være et sted, hvor man føler sig tryg. Det gælder både medarbejderne og kunderne. Det skal være et sted, hvor der er plads til at alle kan komme til orde. Samtidig med at vi vores ambitionsniveau er tårnhøjt, og der bliver kæmpet for at nå frem til de bedste ideer,” siger Nicoline Olesen.