At udforske kreativitetens videnskab lyder mellem-nørdet, men på et seminar på Cannes Lions blev det gjort konkret af neurologen Johan Lehrer, der er forfatter til bøgerne “How We Decide” og “The Science of Creativity”, der snart udkommer.
Blandt tilhørerne var Jan Køhler, direktør i RelationshusetGekko, som både hæftede sig ved Lehrers (retoriske) spørgsmål og svar:
“Hvordan behandler vi kreativitet på bureauerne? Det hænder, at det sker i 12. time med et “Nu skal ideen skabes!”. Men der skal i mere end én forstand skabes rum for kreativiteten – også fysisk. F.eks. opleves rød som en latent fare, der reelt skaber større stress – i modsætning til blå rum.
Ska’ du så hjem på bureauet og finde malerpenslen frem?
“Jeg tager ikke ene-beslutninger på den kreative proces, men det er stensikkert, at jeg sætter emnet på dagsordenen. Vi skal finde steder, hvor vi kan optimere betingelserne for kreativitet. Vi flyttede for et års tid siden og benyttede lejligheden til at arbejde mere holistisk og skabe procesforløb, der ikke nødvendigvis er som perler på en snor, men rummer en mulighed for at hoppe tilbage,” siger Jan Køhler.
På Cannes-seminaret fremhævede Johan Lehrer den rette indsigt som forudsætning for kreativitet. Opskriften er at finde ind til kernen i indsigten – og lade den kerne få lov til at simre over lavt blus.
“De bedste ideer opstår sjældent alene – i al fald ikke, når indsigten skal nuanceres. Ved at anskue viden på forskellig vis opstår inspiration. Og herefter skal den have plads til at rumstere. Neurologen kom med et eksempel: Du møder én på gaden, som du kender, men navnet kan du ikke komme på. Men inden for 18 timer kommer det til dig. Vi kan skabe en argumentationsrække inden i folks hoveder, og så er det i badet, i bilen, på cyklen, at ideen kommer. Det kan i princippet være at gå en tur om en sø,” siger Jan Køhler.
Men dén tur kan være svær at skrive på kundens regning …
“Enig, men frem for at fem personer kæmper i sidste time, så kan turen rundt om søen være med til, at der faktisk bruges færre timer på opgaven,” siger Jan Køhler.
Johan Lehrer præsenterede begrebet “feeling of knowing”, der karakteriserer erfarne kreative – hvadenten kreativiteten finder sted på et bureau eller en sportsarena.
“Man kan ikke forklare trækket, driblingen, afleveringen – for det sker ubevidst. Feeling of knowing er, når man ved, at man er på rette vej, men ikke kan forklare det. Men det kan umiddelbart gøre en projektleder utryg, når man spørger en kreativ, hvordan det går: “Jeg er på rette vej … jeg har en skitse”. Det lyder som om, at der er lang vej igen – men nej, der er kortere vej, end man sku’ tro. Men at stole på denne følelse kræver erfarne medarbejdere,” siger Jan Køhler.
Og vildere kreative, i øvrigt. Man kan ærgre sig over fraværet af danske direct-løver eller shortlister, men i stedet blive inspireret af de øvrige cases.
“Ideerne hernede er ubestridt gode, og jeg ville gerne have udviklet forretning på dem. Men mange vindercases mangler dét, vi ellers ser ved kreativitet anno 2011: Meget tværorganisatorisk brobyggeri og produktudvikling sammen med kunderne. Hvis vi havde udviklet forretning på casene, havde de set anderledes ud, men ideen havde været den samme. Og vi kan med fordel søge vildskab i vores ideer – og i vores kreative,” siger Jan Køhler.
