Virksomheder har ikke styr på data-reglerne

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Næsten halvdelen af de danske virksomheder kan ikke finde ud af reglerne omkring datasikkerhed. Det bør tages mere seriøst af ledelsen, mener konsulentfirma.

Mange danske virksomheder ved ikke, hvordan de skal håndtere følsomme data, som man får fra kunder eller indsamler på anden vis.

Det skriver finans.dk.

Næsten halvdelen af de danske virksomheder kan ikke finde ud af reglerne for håndtering og indsamling af data, viser en ny undersøgelse fra advokatfirmaet Bech-Bruun.

53 procent af de adspurgte 745 virksomheder har ifølge undersøgelsen et godt eller meget godt overblik over, om de følger reglerne vedr. persondata.

Konsulent- og rådgivningsvirksomhederne kan nikke genkendende til, at der ikke er helt styr på reglerne.

Partner og leder af Consulting-Security & Technology i PwC, Mads Nørgaard Madsen siger til finans.dk:

”Det er meget ofte, at vi finder alvorlige problemer. Jeg er faktisk bekymret for de danske virksomheders holdning til datasikkerhed og privatliv. Der er brug for, at man i højere grad adresserer emnet på ledelsesgangen.”

Hos Bech-Bruun melder man ud at en af årsagerne til, at datasikkerhed ikke tages så seriøst, er de lave bødeniveauer i Danmark.

Finans.dk