Virtual Reality og gode gerninger booster dit brand

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

CMO for det banebrydende VR-nyhedsselskab Ryot, Molly Swenson, fortalte til NextM i København, hvordan man kan bruge Virtual Reality til at aktivere følelser – og hvordan VR og 360° film med fordel kan bruges i reklame-regi.

Molly Swenson, fra det LA-baserede VR produktionshus Ryot, var en af keyspeakerne til sidste uges NextM tech-konference med hendes oplæg: ”VR, AR and the Intersection of print and digital”.

En indledende håndsoprækning, på Mollys’ spørgsmål, om hvem af de fremmødte i den tætpakkede sal der tror på, at VR kan revolutionere de fleste industrier, viser at folk af den overbevisning er i undertal.

”Vi (Ryot, red) siger, at der er er to slags mennesker. Dem der mener, at VR har et utroligt potentiale i forhold til revolutionere de fleste industrier – og dem der ikke har prøvet VR”, siger Molly og  tilføjer:

”Men dette er ikke nødvendigvis sandt, for der er masser af dårlig VR derude. Og jeg undskylder på vegne af hele VR-verdenen, hvis du er en af dem, der har haft en dårlig VR oplevelse. Det skal vi lave om på”.

VR rockstar

Som med mange af de store oplægsholdere til store tech-events, så ringer deres navn ikke nødvendigvis en klokke, selvom de er fremhævet med store typer i programmet. Men når man læser nærmere om Molly Svensson, får man følelsen af, at hun godt kunne være værd at stifte bekendtskab med.

En ’Svensson’ er i Sverige et udtryk for en yderst gennemsnitslig tør knækbrødstypeperson. Men da Molly Swensons indtræder på scenen til NextM, fremstår hun som alt andet end gennemsnitslig. Med sit lidt tilfældige hår, sorte læderbukser og sort silketrøje, skiller hun fra starten markant ud i en forsamling, der mestendels består af korthårede mænd iklædt tæt-omsluttende blazere i utallige nuancer af blå.

Molly emmer af rock n’ roll og hvis det ikke var for hendes CV, kunne man snildt tro, at hun var forsanger i et rockband. Hvilket faktisk viser sig ikke at være helt væk fra sandheden.

 

Molly rocker læderbuks og sort look .

Udover at være CMO for det banebrydende VR-produktionsselskab Ryot, har Molly arbejdet for både The New Yorker og The Washington Post. Hun har designet filantropiske brand-strategier for Ben Stiller, Shakira og basketballspilleren Kobe Bryant. Hun har arbejdet i Det Hvide Hus – for Obama-administrationen – samtidig med at hun sideløbende blev berømt som sangerinde i tv showet ’American Idol’.

På prissiden kommer Molly med en Oscar-nominering for en kortfilm i bagagen. Og hvis du endnu ikke selv er begyndt at føle dig som et rektangulært stykke Wasa-knäcke, så kommer trumfen her. Molly har just opnået en plads på den prestigefyldte Forbes 30 under 30 liste – og er tillige fremhævet af Ad Week som en ’young influential’.

Fik jeg nævnt at Molly kun er 29 år gammel? Et mindreværdskompleks fremkaldende faktum.

Ok, men så langt så godt – Molly er cool – og det er alt sammen meget imponerende. Men hvad kan en ung kvinde og et VR-selskab gøre reklamebranchen klogere på?

Hæng på.

Ryot og dem uden stemmer

VR-enheden Ryot blev sidste år købt af The Huffington Post for 10 mio. dollars, og det blev dermed det første og største exit fra en VR-nyhedsvirksomhed.

I dag fungerer Ryot som Huffington Posts helt eget 360° nyhedsdivision, der bedriver det, de kalder ’immersive’ nyheder. Immersive nyheder dækker over nyheder, hvor seeren kommer helt tæt på den på det emne, der behandles. Ved hjælp af VR og 360° teknologi ser beskueren det rapporterede ’med egne øjne’ og kan selv navigere sit synsfelt rundt i billedet, hvilket giver en følelse af, at man selv oplever begivenheden.

Ryot selv slog øjenen op i en garage i Los Angeles i 2012, stiftet af en lille gruppe mennesker med baggrund i humanitært arbejde. Målet med Ryot var oprindeligt, at lave nyhedsproduktioner, der kunne give en stemme til dem, der ikke blev hørt i mediebilledet. En ting var at fokusere på de ’stemmeløse’, men den store udfordring var, hvordan Ryot skulle få menigmand til at interessere sig for historier om marginaliserede mennesker.

VR vækker følelser

I starten af Ryots levetid arbejder de traditionelt, og selskabet har svært ved at knække koden til, hvordan de forløser deres egne ambitioner. Hvordan får man folk til at interessere sig for dem som ingen interesserer sig for? Det er først efter to års arbejde, at et testprojekt giver et gennembrud, der viser sig at blive totaldefinerende for Ryots fremtidige retning.

Selskabet har fået den udfordring, at skulle give folk et indblik i, hvordan det er at være isolationsfængslet i et amerikansk fængsel. Formålet med filmen er, at få folk til at underskrive en protestskrivelse, mod de umenneskelig forhold, indsatte udsættes for, når de isoleres i årevis. Men hvordan i alverden skulle få amerikanere, der synes, at indsatte og isolationsfængslede får som fortjent, til at føle empati for dømte forbrydere?

Molly fortæller:

”Vi tænkte og tænkte over hvordan vi skulle få folk til at virkelig forstå, hvor hårdt og umenneskeligt, det er at være fanget i isolation i årevis. Og måske ikke engang være skyldig. Vi nåede til sidst frem til, at vi måtte prøve at sætte folk helt konkret i den indsattes sko”.

Ryot laver derefter deres første first-person VR-film, hvor beskueren er fanget i en klaustrofobisk mørk fængselscelle i 3 minutter og 41 sekunder. Den film kommer til at vise sig at være en ‘gamechanger’ for Ryot.

Du kan se isolationscellefilmen ‘Solitary Confinement’ her:

’Solitary Confinement’-fillmens resultater er forbløffende.

Alle der ser filmen til Ryots test-screening, hver og en, bliver så påvirket af 1:1 indblikket i isolationsfængsledes liv, at de efterfølgende underskriver en erklæring, hvor de modsætter sig isolation af mennesker. Projektets konversionsrate ender på 100 procent og Molly og Ryot er ikke i tvivl om at selskabets fremtid står i VR’s tegn.

”Denne indsigt var monumental for os. VR var den teknologi vi havde ventet på – vi kunne bruge VR-teknologi at sætte folk i andre menneskers sted. VR var præcis hvad vi havde brug for, i vores stræben for at få folk til at forstå andres menneskers situation – og engagere sig. VR gav os mulighed for at udfylde vores potentiale som en aktivistisk nyhedsorganisation”, fortæller Molly.

Et kamera, en flybillet og et brændpunkt

Efter successen med ’Confinement’-filmen arbejder Ryot især med VR-film for non-profit organisationer som fundraising værktøj.

Selskabet laver snesevis af VR og 360° film ud fra en simpel devise: Når der sker en humanitær katastrofe, så sender de fluks en kameramand afsted med det første og bedste afgående fly for at dokumentere. Efter den opskrift har Ryot lavet film om alt fra Ebola-udbruddet i Afrika, jordskælvet i Nepal til en film fra det inderste indre af den krigshærgede Syriske by Aleppo.

Selvom hun ikke selv var afsted, var Aleppo-filmen var en personlig og stærk øjenåbner for Molly Swenson:

”I fire år havde jeg læst overskrifter om flygtningekrisen og Syrien. Men det var først, da vi fik vores første optagelser ud af Aleppo, at jeg for alvor forstod problemets størrelse. Det krævede bare et VR headset, og så befandt jeg mig selv på Aleppos ødelagte gader, hvilket forandrede alt”.

Molly fortsætter:

”Da jeg står der i VR Aleppo, går der to ting op for min hjerne: Denne by plejede at have to mio. indbyggere. Det var en større by end København, det var en af de ældste kontinuerligt befolkede byer i verden. Nu var den fuldstændig forladt og jævnet med jorden. Der forstod jeg pludselig hvorfor flygtingelejrene var så store – de skulle rumme en millionby. De hele gav pludselig mening”.

Du kan selv komme en tur ned på Aleppos gadeplan med Riot filmen ’Welcome to Aleppo’ her:

Fælles for alle Ryot’s film er, at de har inkorporeret en ’call to action’, der skal få folk til at støtte op omkring den pågældende sag og donere penge. Og selskabet har opnået rigtig gode resultater på den front, fortæller Molly:

”VR er det bedste fundraising tool ever. Og dem der donerer kan se, hvad det egentlig er de giver penge til”.

Molly uddyber, hvorfor det virker:

”Nærhed er modgiften til apati. Hvis du bare sidder og læser overskrifter – hvilket vi alle gør – om f.eks. flygtningekrisen og borgerkrigen i Syrien – så er det ikke din skyld, hvis du ikke føler noget. For den slags nyheder bliver leveret til dig i et format, der ikke afstedkommer følelser”.

Fra VR nyheder til VR brandhistorier

I det kalenderår der er gået siden Ryot blev opkøbt, har de fået økonomi til at ekspandere, og de er nu også begyndt at bruge deres VR-greb og 360°-tilgang i kommercielle sammenhænge i form af brandede dokumentarfilm og ‘immersive reklamer’, hvor beskueren indrages i historier med et brand som afsender.

”Vi havde aldrig troet at vi selv skulle blive reklamefolk. Men annoncører kræver gode historier – og det har vi. Og annoncører vil gerne bruge dem nyeste teknologi – og det gør vi. Og annoncører vil have at deres kampagner har gennemslagskraft – og det har vores”.

Hun fortsætter:

”At kunne få folk til at åbne sig følelsesmæssigt er yderst relevant i forhold til markedsføring -og progressive produktioner som Ryot’s kan være med til at give brands en masse troværdighed og kant”.

Ryot har kastet sig ud i det de kalder ‘immersive advertising’.

Som eksempel fremhæver Molly en immersiv reklame, som Ryot har lavet for blegemiddelsproducenten Clorox. Produktet bliver sædvanligvis brugt til at gøre rent i køkkener og badeværelser. Men faktisk viser det sig, at man i udviklingslande bruger Clorox på en helt anden måde. I ganske små mængder kan blegemidlet gøre beskidt vand til drikkevand.

”Den indsigt blev til en ’brandfriendly’ historie om, at Clorox sammen med nødhjælpsorganisationer hjælper med rent drikkevand i svært fremkommelige områder Peru”.

Molly fortsætter:

”Vi ser at denne form for cross-marketing markedsføring bliver mere og mere populær. I forhold til at få en yngre målgruppe til at købe dit produkt er det ikke længere nok ikke et gøre nogen skade. Du bliver som brand nød til aktivt at gøre en positiv forskel”.

Du kan se den immersive Clorox-reklamefilm ’Purely Peru’ her:

VR og ‘Goodvertising’ løfter brands

Ifølge Molly er Clorox-casen overhovedet ikke et særtilfælde:

”Det viser sig rent faktisk, at 99% af de firmaer vi har talt med gør noget godt og har en historie a la Clorox’. De fortæller den bare ikke. Clorox gjorde også noget godt uden at sige det – selvom det var noget af det mest interessante ved deres brand”.

Siden ’Purely Peru’ kampagnen er Clorox, ifølge Molly, begyndt at fokusere meget mere på cross-marketing og AIM Nielsen undersøgelser af branded har vist, at folk verden rundt tænker mere positivt om Clorox. Derudover er brandkendskabet vokset og Clorox´ kunder er generelt blevet mere tilbøjelige til at donere til vand-sanitations-projekter.

”Men bliver nød til at forholde sig til arven for de reklamer man laver. Det man laver skal få folk til at gå ud i verdenen og gøre noget godt”.

Hun fortsætter:

”Og når man tør at få sig selv ’out there’ og fortæller den gode VR-historie fra den rigtige verden, opnår man samtidig et kæmpe potentiale for earned media. Pressen går jo nærmest amok, når man laver noget VR, der hverken er porno eller computerspil”.

Mod + tech giver nye muligheder

Løbende gør udviklingen af mere mobil VR-teknologi, at produktioner kan laves båd hurtigere og bedre og billigere – end tidligere.. Og Molly mener, at der er uanede muligheder for nyheds- og reklamefolk, for at komme ud og være dem der gør noget, der aldrig er blevet gjort før:

”Ny tech flyder frem som var det vand, så der er altid en mulighed for at gøre noget nyt som de første med et nyt medie. Har der været en undervands VR film med vilde delfiner? Har der været en VR klimaforandrings film? Det handler om at komme ud og lave historierne. Fortune favors the bold”, aflslutter Molly Swenson sit inspirerende NextM oplæg.

Har du nogen tanker om artiklen eller VR du gerne vil dele? Så skriv en kommentar nedenfor.